Projektbioanalytiker søges til en stilling på 37 timer pr. uge til et 1 års vikariat, med evt. senere mulighed for fastansættelse. Stillingen søges besat snarest eller med tiltrædelse d. 1. november 2026.
Vi søger en projektbioanalytiker med lyst til at arbejde med praktiske opgaver i relation til kliniske forskningsprojekter - både firmaprotokoller og investigatorprotokoller.
EKO er et forskningsafsnit tilknyttet Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Vi beskæftiger os især med translationel kræftforskning knyttet til udvikling af bedre kræftbehandling.
Vores laboratorier er opdelt i histologi, molekylærbiologi, cellelaboratorium, dyrestald samt et projektlaboratorie hvor blodprøver til patientrelaterede projekter håndteres – sidstnævnte med voksende forskningsaktivitet hvortil vi netop søger en ny kollega. Dine nærmeste kollegaer vil være bioanalytikere, projektsygeplejersker, ph.d.-studerende, molekylærbiologer og læger.
Arbejdet som projektbioanalytiker vil som udgangspunkt være i afsnittets åbningstid fra kl. 7.30-15.00, men der kan forekomme prøvetagninger og håndtering af prøver uden for almindelig arbejdstid og dermed vagtforpligtigelse i et mindre omfang.
Dine opgaver vil omfatte
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer
Vi tilbyder
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores forskningsafsnit, så hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Lene Bjerre Borup på 4033 9648 eller på lene.b.borup@rm.dk.
Ansøgningsfristen er d. 20. september 2026 og samtalerne forventes at blive afholdt i uge 39, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk