Sygeplejerske til Demensteam under det Affektive Team, Psykiatrisk Klinik Randers
Har du interesse for gerontopsykiatri, demens og arbejdet med ældre patienter med komplekse problemstillinger? Trives du med en selvstændig hverdag, hvor du også arbejder udekørende og i tæt samarbejde med patienter, pårørende, plejecentre, praktiserende læger, hjemmepleje og tværfaglige kolleger?
Så har du nu mulighed for at blive en del af Demensteamet ved Psykiatrisk Klinik Randers.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. september 2026 — gerne tidligere, hvis det er muligt.
Om Psykiatrisk Klinik Randers
I Psykiatrisk Klinik Randers tilbyder vi udredning og behandling til voksne patienter med blandt andet affektive lidelser, psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser, dobbeltdiagnose, retspsykiatriske problemstillinger samt organiske lidelser/demens med psykiatrisk komorbiditet.
Klinikken har et stort optageområde, der dækker Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Demensteamet arbejder derfor med patienter på tværs af hele optageområdet, og stillingen indebærer en del udekørende funktion i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner.
Psykiatrisk Klinik Randers er en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har en forventning om, at alle bidrager aktivt til dette. Ved ansættelse tilbydes et grundigt introduktionsprogram, mentorordning og løbende faglig sparring med hjælpsomme og erfarne kolleger.
Vi prioriterer et højt fagligt niveau og arbejder løbende med kompetenceudvikling gennem undervisning, temadage, kurser og tværfaglig sparring.
Om stillingen
En central del af opgaven er sygepleje til patienter med demens og behandlingskrævende adfærdsændringer. Teamet varetager desuden afklarende samtaler for patienter over 80 år samt behandling af patienter over 80 år med behandlingskrævende affektive lidelser fra Randers og Favrskov kommuner.
Fra 1. september vil der være en geriatriker tilknyttet teamet sammen med en speciallæge i psykiatri. Det giver gode muligheder for tæt tværfaglig sparring og fælles vurdering af komplekse patientforløb.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med patienter, pårørende, plejecentre, praktiserende læger, hjemmepleje og øvrige kommunale og regionale samarbejdspartnere. Du får en selvstændig og afvekslende hverdag, hvor relationsarbejde, klinisk vurdering, koordinering og tværsektorielt samarbejde er centrale elementer.
Vi tilbyder
Vi søger en kollega, der
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Evy Lanng på telefon 2384 5651.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 30.
Ansættelsesudvalget består af Maiken Hagelberg og Evy Lanng.
Ansøgningsfrist: 19. juli 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk