Psykolog med passion for supervision og faglig rådgivning søges

Vil du være med til at styrke personalets faglige indsats med voksne med udviklingshandicap og komplekse problemstillinger?

I Specialområde Udviklingshandicap søger vi to psykologer, der brænder for supervision og faglig rådgivning i arbejdet med voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykiatriske overbygninger og uhensigtsmæssige mestringsstrategier.

Om stillingen

Du bliver en del af et stærkt og engageret psykologteam, der arbejder for at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen omkring den enkelte borger. Som psykolog vil du fungere som supervisor og konsulent – og være tilknyttet faste afdelinger, hvor du understøtter det faglige fokus i den specialpædagogiske indsats. Inden for din normale arbejdstid vil du både skulle varetage længerevarende supervisions- og udviklingsforløb samt spontant opståede opgaver af krisekarakter. 

Dit tjenestested vil være vores sekretariat i Hinnerup, hvor du bliver del af en tværfaglig stab med ca. 20 kollegaer, der både omfatter fagkonsulenter og administrative kolleger.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Supervision af personale – både sagssupervision og teamsupervision – med fokus på faglig refleksion og styrkelse af medarbejdernes selvagens.
  • Rådgivning og sparring med ledelse og personale om trivselsfremmende tilgange i komplekse borgerforløb.
  • Bidrage til kriminalpræventive indsatser og støtte borgernes udvikling af mestringsstrategier og selvregulering – med afsæt i en udviklingspsykologisk forståelsesramme.
  • Vurdering af forudsætninger og behov i konkrete borgersager på baggrund af sagsmateriale og tilgængelig viden.
  • Samtaleforløb med udvalgte borgere.
  • Belastningssamtaler med medarbejdere.
  • Vidensdeling og læring på tværs af afdelingerne og socialområdet.
  • Deltagelse i møder med eksterne samarbejdspartnere som psykiatrien, kommuner, politi og pårørende.
  • Rådgivningsopgaver i regi af VISO – vi er landsdækkende leverandør og løser opgaver ude i kommunerne.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet psykolog og har autorisation.
  • Har erfaring fra voksenområdet og/eller solid viden om udviklingspsykologi.
  • Kan omsætte psykologisk teori til konkret pædagogisk praksis.
  • Har gerne erfaring med supervision, kognitiv udredning og psykiatriske diagnoser.
  • Er nysgerrig på målgruppen og brænder for det specialiserede socialområde.
  • Trives i samarbejde og vil være en del af en organisation med stærk vi-kultur.
  • Arbejder selvstændigt, fleksibelt og med høj faglig integritet.

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til opgaverne og målgruppen.
  • Tæt faglig sparring i et engageret psykologteam.
  • En hverdag med meningsfulde opgaver og samarbejde på tværs af fagligheder.
  • En arbejdsplads med højt engagement, hvor vi vægter kollegialt fællesskab og god humor.
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale – med respekt for fælles opgaveløsning.

 

Specialområde Udviklingshandicap (SUA) er Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. 

I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til og sammen med voksne borgere med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed. 

SUA består af fem tilbud samt et fællessekretariat, der ligger geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 111 borgere og er samlet set ca. 400 medarbejdere

Målgruppen har kognitive funktionsnedsættelser i varierende grader med et komplekst udfordringsbillede. Der kan være tale om både udad- og indadrettede adfærdsproblematikker, psykiatriske og neurologiske tillægsproblematikker, misbrug eller udviklingsforstyrrelser. En del af borgerne er kriminalitetstruede eller har en foranstaltningsdom. Et af vores botilbud har speciale i Prader-Willi Syndrom.

 

Reference

Du vil referere til områdeleder.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne er på 37 timer./fuld tid. 
Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.

Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen

For yderligere information om Specialområde Udviklingshandicap henvises til vores hjemmeside: www.sua.rm.dk.

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykologfaglig koordinator Nina Navntoft-Pedersen på tlf. 2381 9062 eller områdeleder Lizette Hoffensitz Nielsen på tlf. 5170 7035.

Om rekrutteringsproceduren

Ansøgningsfristen er onsdag d. 14.08.25

Samtaler afholdes mandag d. 25.08.25

Tiltrædelse: 1. oktober eller snarest derefter.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Psykolog
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SUA Tværgående Sekretariatet
Lokation: Samsøvej 10, 8382, Hinnerup, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lizette Hoffensitz Nielsen Områdeleder
Telefon (Primær kontakt): 51707035
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk