Psykolog til Retssexologisk Klinik
I Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling søger vi en erfaren psykolog, der har lyst til at arbejde i en højt specialiseret og meningsfuld funktion.
Dette er en sjældent udbudt mulighed for at få indblik i og erfaring med det retssexologiske område. Du bliver en del af et lille, dedikeret team, hvis kerneopgave er at nedbringe risikoen for seksuel kriminalitet i samfundet.
Om klinikken
Vi behandler patienter, der har begået seksuel kriminalitet, og som enten behandles som følge af en dom, eller som frivilligt har søgt behandling. Behandlingen varer ofte over flere år, og behandlingstilbuddet er tværfagligt, bestående af psykoterapi, gruppeterapi, støttende samtaler, medicin, diætistforløb og fysioterapi.
Dine opgaver som psykolog vil bestå i forsamtaler, psykopatologisk screening, psykoterapi og risikovurderinger.
Vores patienter har meget forskellige baggrunde og funktionsniveauer. Det er derfor vigtigt, at du kan tilpasse din tilgang og møde patienterne med respekt og omsorg – også når deres kriminalitet kan være udfordrende at rumme.
Dine arbejdsopgaver
Der er en høj grad af selvstændighed i opgavetilrettelæggelsen, og du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt team. Vi lægger stor vægt på faglig udvikling bl.a. gennem supervision og undervisning både internt og i det landsdækkende behandlingsnetværk.
Vi søger dig, som
Erfaring fra fængsler eller retspsykiatri vil være en fordel, men ikke et krav. Ligeledes vil det være en fordel med erfaring med behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, autismespektrumlidelser, belastningsreaktioner og misbrugstilstande.
Der vil blive tilrettelagt grundig introduktion og oplæring, tilpasset dine behov.
Opgaver og kompetencekrav er nærmere beskrevet i funktionsbeskrivelsen, som findes her: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/d2e9794b-5b41-4d36-bc41-cacf4cdcd4dc/shared-access-keys/zg8tpddokkssgvyckv9mqpcgzy6ecardkzrsnhrpfuhuvv5whn9cf31crrirp1dh
Praktiske oplysninger
Timetal: 37 timer (andet kan aftales).
Tiltrædelse: 01.10.26 eller snarest muligt.
Ansættelsen forudsætter gyldig autorisation samt tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Iris Dam: iridam@rm.dk eller 7847 2640 (der kan være lidt længere svartid grundet sommerferie).
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 10. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 27. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk