Traumebehandling til patienter med Unipolar Depression i Regionspsykiatrien Midt, Psykiatrien i Region Midtjylland
Har du lyst til at opstarte og udvikle et helt nyt traumebehandlingstilbud til ambulante patienter med Unipolar Depression og være en del af en større forskningsindsats, der skal undersøge om patienter med Unipolar Depression kan profitere af en mere traumefokuseret tilgang, hvor patienter modtager EMDR-behandling i tillæg til den gængse behandling af deres psykiske lidelse? Så er det måske dig, vi søger med henblik på at skabe nye store gennembrud til gavn for patienter og pårørende!
Om stillingen
Region Midtjylland har afsat 3 mio. kr. årligt til at afprøve traumebehandling til patienter, der ikke i dag modtager traumebehandling. De første tre år vil indsatsen finde sted i tre psykiatriske afdelinger med henblik på at afprøve, om systematisk traumebehandling kan have positiv effekt på patienternes funktionsniveau, livskvalitet og for deres primære psykiske sygdom.
Regionspsykiatrien Midt, Psykiatrien i Region Midtjylland søger derfor en psykolog til at udføre EMDR-behandling (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) målrettet traumer som tillægsbehandling koordineret med behandlere, som varetager behandling af patientens psykiske sygdom.
Du vil ansættes i en projektstilling til udgangen af 2028, men vil med dette samme bidrage ind i et nyt 3-årigt forskningsprojekt med en ny målgruppe. Der vil være mulighed for fastansættelse.
Din ansættelse bliver forankret i Team for OCD og Angstlidelser i Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg.
Du vil i høj grad være med til at præge den nye behandlingstilgang, og det forventes, at du skal arbejde tæt sammen med både Team for OCD og Angstlidelser samt RPMidt´s to Teams for Depression og Mani – et i Silkeborg og et i Viborg-Skive. Derudover vil der være tæt samarbejde med forskere tilknyttet indsatsen, ligesom der også vil være løbende sparring og koordinering med de andre afdelinger, hvor forskningsprojektet finder sted.
Er du ikke allerede EMDR-certificeret, vil der være mulighed for, at du kan deltage på EMDR-kursus for de afsatte midler til indsatsen. I år afholdes der et EMDR-kursus allerede i slutningen af august 2025.
Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø og være en del af et godt kollegialt fællesskab. Har du klinisk erfaring med traumebehandling eller kendskab til patienter med Unipolar Depression og PTSD, vil dette være en fordel.
Opstart er 1. august 2025 eller snarest muligt.
Arbejdsopgaver
Faglige kvalifikationer
Vi tilbyder
Ansættelsesforhold
Du ansættes i Team for OCD og Angstlidelser i Silkeborg. Første fase af selve forskningsprojektet vil løbe indtil udgangen af 2028.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag fremsendes via ansøgningssystemet senest d. 15. juni 2025.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26. juni om eftermiddagen.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til:
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.