Psykolog til Team 2 for Skolebørnspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Gødstrup Sygehus.

Denne stilling er til dig, der har lyst til at være en del af en engageret psykologgruppe med høj faglighed. Vi er et ambulant afsnit, hvor udredningsopgaven er den centrale, og vi vægter gode patientforløb og medarbejdertrivsel højt.  Der er tale om en fast stilling med ansættelse i Team 2 for Skolebørnspsykiatri i Gødstrup, 37 timer pr. uge med tiltrædelse 01.08.2024 eller snarest derefter.


Hvem er vi?

Børne- og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus og stigende efterspørgsel på udredning og behandling. Team 2 varetager en del af denne, og består af medarbejdere fordelt på to matrikler i hhv. Skejby og Gødstrup, hvor aktuelle stilling er i Gødstrup.

Vi er et team bestående af ca. 20 engagerede medarbejdere med forskellig faglighed herunder læger, psykologer, sygeplejersker og pædagog og der er et tæt samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper. Vi varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år på hovedfunktionsniveau med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD og autisme, men også depression, angst, OCD etc. 


Vi søger en medarbejder, der har:

  • Lyst til og gerne erfaring med udredende samtaler og psykologisk testning, herunder WISC-V, ADOS, TOVA mm. 
  • Kendskab til og interesse for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til aldersgruppen
  • Gerne autorisation
  • Evne til at etablere tillidsfuld kontakt til såvel patient som forældre
  • Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og med et godt overblik
  • Gode formidlingsevner mundtligt og skriftligt
  • Lyst til at indgå aktivt i en større psykologgruppe
  • Interesse i at samarbejde tværfagligt

 
Arbejdsområder

Din primære opgave vil være at indgå i udredningsforløb - herunder foretage anamneseoptagelse, klinisk vurdering, psykologisk undersøgelse og deltage på tværfaglige konferencer samt at varetage visiterende samtaler med ny- eller genhenviste børn.

Herudover kan der være opgaver ift. at varetage kortere terapeutiske forløb og psykoedukation.

Psykologgruppen har ud over de rent kliniske opgaver, også udviklingsopgaver med deltagelse i arbejdsgrupper samt øvrige psykologfaglige opgaver eksempelvis varetagelse af rådgivning til PPR i anonyme sager, og med relevant erfaring og kompetencer vil det være muligt at indgå i dette arbejde. På samme måde vil der være mulighed for at varetage supervision af kolleger og andre faggrupper, hvis man besidder de rette kompetencer. 


Vi tilbyder dig:

  • Spændende arbejdsopgaver i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Supervision, individuelt eller i gruppe
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • En mentorordning
  • Et team der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
  • En vis grad af selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af opgaver inden for ambulatoriets rammer

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykologkoordinator Line Tachau Søjbjerg tlf. 20292149 eller ledende overlæge Tine Mejer tlf. 23673620.

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk.


Ansøgningsfrist: 19.5.2024
Samtaler afholdes forventeligt tirsdag d. 28.5.204

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Psykolog
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
BUA Klinik for Skolebørn 2 Gødstrup
Lokation: Hospitalsparken, 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Line Tachau Søjbjerg Psykolog
Telefon: 20292149
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk