Radiograf søges til Røntgen og Skanning, Brystklinikken, Hospitalsenhed Midt

Mammaradiologi, faglighed og godt kollegaskab – lyder det som noget for dig? Så læs med her.

Røntgen og skanning, Brystklinikken, Regionshospitalet Viborg, søger en radiograf med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed til fast stilling med ansættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Stillingen
Du bliver en del af Brystklinikken i Viborg som vil være primært ansættelsessted, derudover skal du forvente dage i en af screeningsenhederne i Viborg, Randers eller Holstebro afhængig af hvor du bor.

Hos os får du: 

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med en god blanding af unge og erfarne radiografer, der supplerer og styrker hinanden
  • Et trygt og åbent arbejdsmiljø med plads til idéer og medarbejderinddragelse
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en afdeling i fortsat udvikling
  • Fokus på din trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Sociale arrangementer på det festlige og sportslige plan 
  • En kultur præget af humor, hjælpsomhed og gensidig respekt
  • Faglig sparring med erfarne kolleger og specialeansvarlig samt grundigt oplæringsforløb. 

Hvem er du? 
Vi leder efter dig, der: 

  • Er uddannet og autoriseret radiograf eller uddannet mammografiassistent og har lyst til at arbejde med mammaradiologi.
  • Er motiveret for at indgå i et struktureret oplæringsforløb og har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.
  • Arbejder selvstændigt og præcist med fokus på kvalitet og billedkvalitet og forholder dig kritisk og reflekteret til din praksis.
  • Har et positivt og fleksibelt mindset og trives i forandring
  • Er nysgerrig, engageret og bidrager til fællesskabet – både fagligt og socialt
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig bevare roen og det gode humør
  • Har lyst til at være med til at uddanne og inspirere vores studerende

Om os
Brystklinikken er en del af Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt, som efter fusionen i 2024 er under samlet ledelse med Silkeborg. Din base vil være i Viborg, hvor vi er en del af et stærkt radiologisk og tværfagligt miljø.

I brystklinikken arbejder vi med klinisk mammografi og har et tæt samarbejde med både mammakirurgi, patologi og onkologi. Brystklinikken har tre screeningsenheder i Viborg, Randers og Holstebro, som hver dag udfører ca. 75 mammografiscreeninger. Kvinderne kommer primært som en del af det nationale brystkræftscreeningsprogram for kvinder mellem 50 og 70 år.

Vi prioriterer høj faglighed og kvalitet – men aldrig på bekostning af trivsel. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab, og at nysgerrighed, ansvar og lysten til at udvikle sig er med til at gøre hverdagen både fagligt spændende og meningsfuld.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overradiograf Mette Skjoldgård Villadsen på tlf. +4520525925

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 08. november 2026

Dato for samtaler
26. november 2026

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Radiograf
Tiltrædelse: 01-01-2027
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Røntgen og Skanning, Brystklinikken plejen
Lokation: Heibergs Alle, 5A, 8800, Viborg, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Skjoldgård Villadsen Overradiograf
Telefon (Primær kontakt): +4520525925
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk