Vi søger ny kollega til et års vikariat med vagtfunktion med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med deltagelse i vagt efter endt oplæring. Vagterne fordeles mellem dag-, aften- og nattevagter, og vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
Røntgen og Skanning varetager det radiologiske speciale for ca. 300.000 borgere.
Afdelingen har omkring 150 medarbejdere fordelt på sekretærer, radiologer, radiografer, røntgensygeplejersker og øvrigt plejepersonale. Heraf udgør radiografer og røntgensygeplejersker cirka 80 medarbejdere. Vi er døgnbemandet og arbejder i 3-holdsskift.
Røntgen og Skanning har aktivitet både i Gødstrup og på fire decentrale matrikler. Kun afdelingen i Gødstrup er lægebemandet.
Vi servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Gødstrup samt områdets praktiserende læger, speciallæger og kiropraktorer. Årligt udfører vi omkring 250.000 undersøgelser.
Afdelingen deltager i uddannelsen af radiografstuderende fra både VIA University College og UCN Nordjyllad.
I akutmodtagelsen, som er døgnbemandet, har vi desuden et DR-rum, en CT-skanner og et ultralydsrum.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af rekrutteringsprocessen i Region Midtjylland.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Der er tre måneders prøvetid ved ansættelse.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte overradiograf Kirstine Handberg Jensen på telefon 78 43 07 07 eller e-mail kiijes@rm.dk.
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via Region Midtjyllands hjemmeside på www.rm.dk/job ved at klikke på "Send ansøgning".
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV
Ansøgningsfristen er torsdag den 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 9. oktober 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk