Radiografer til Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Vil du være en del af en velfungerende radiografgruppe og interesserer du dig for MR, CT og/eller intervention, så har vi den rette stilling til dig i Afsnit Neuro.  Vi er et velfungerende afsnit med høj faglighed, stort engagement og et fantastisk kollegialt sammenhold, hvor trivsel og godt arbejdsmiljø er i centrum.  

I Afsnit Neuro har vi MR, CT og intervention og som radiograf her, går man på tværs af minimum to modaliteter og dækker vagter døgnet rundt. Den ene stilling er en fast stilling 37 timer pr. uge og den anden er et 1-års barselsvikariat.  

Om os 

Afsnit Neuro varetager radiologisk diagnostik og behandling af hoved, hjerne, hals og ryg ved akutte, indlagte og ambulante patienter. 

Afsnittet råder over en Siemens CT-skanner, to Philips interventionsstuer og 6 MR-skannere (4 Siemens, 1 Philips og 1 GE). Tre af skannerne er placeret i vores satellitenhed et andet sted på AUH, hvor to deles med MR-forskningscentret og en er placeret i Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), hvor vi anvender den til kliniske patienter hver anden uge. Vi står overfor en udskiftning af den ene af MR-skannerne i vores satellitenhed, så vi fremover har tre af vores MR-skannere placeret på gangen i selve Afsnit Neuro. 

Afsnittet har vagtmæssigt en stor forpligtigelse omkring de akutte forløb. Dette gælder både udredning ved CT og MR, men også behandling med højtspecialiseret intervention. Vagten for radiograferne dækkes af både en diagnostisk tilstedeværelsesvagt (MR og CT) med tilkald fra vagtværelse om natten og to interventionsvagter med tilkald fra hjemmet om aftenen/natten og i weekenden. 

 Afsnit Neuro har et tæt samarbejde med både CFIN og Radiologisk Forskningsenhed AURA og begge steder arbejder radiografer på tværs for at sikre klinisk forankring i hverdagens forskning. En del af vores arbejde er, at vi uddanner, udvikler og laver kliniknær forskning, som en del af hverdagen. I Afsnit Neuro understøttes dette af udviklings- og implementeringsradiografer, specialeansvarlige, projektradiografer og kliniske vejledere. 

Om dig 

  • Du har dansk autorisation som radiograf 
  • Du har lyst til at arbejde selvstændigt med radiograffaglige opgaver 
  • Du har lyst til og interesse i faglig og personlig udvikling 
  • Du har et højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og det gode patientforløb 
  • Du er fleksibel og har et positivt livssyn 
  • Du har lyst til at være med i uddannelse af studerende 

Vi kan tilbyde dig 

  • Ansættelse pr. 1. juli eller hurtigst muligt derefter. 
  • 37 timer pr. uge med deltagelse i skiftende vagter efter grundig oplæring. 
  • Et individuelt tilpasset introduktionsforløb og mentorordning. 
  • En afvekslende hverdag med spændende faglige udfordringer 
  • Positive, humoristiske og imødekommende kollegaer 
  • Gode muligheder for sociale arrangementer med kollegaer 
  • Et job i en afdeling, hvor fagligheden er høj og hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrupper og specialer. 

På AUH er hele livet i de bedste hænder 

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet som ét AUH i en hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger.  

Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, og vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. AUH er som det eneste danske hospital medlem af den europæiske hospitalsalliance, EUHA, ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). I disse år er vi særligt optaget af at udvikle hospitalet til morgendagens virkelighed, hvor AUH skal bidrage til sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at tage ansvar for et større antal patienter samtidig med, at vi bliver færre medarbejdere til at varetage opgaverne.   

Røntgen og Skanning AUH er opdelt i fire afsnit med hver sin afsnitsledelse, som refererer til én afdelingsledelse. Afdelingen har i alt ca. 400 ansatte, hvoraf ca. 200 er radiografer eller sygeplejersker og heraf er de 40 ansat i Afsnit Neuro. 

Røntgen og Skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende opgaver inden for højt specialiserede undersøgelser og behandlinger. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring indgår som en naturlig del af dagligdagen og vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland på alle kliniske uddannelsesforløb. 

Som radiograf på AUH bliver du en del af et velfungerende tværfagligt kollegialt team og vi tør gå forrest med nye veje i patientbehandlingen. Vi er et højt specialiseret hospital, derfor er der fokus på at dygtiggøre, udvikle og uddanne os – både fagligt og personligt. Hos os får du mulighed for at udvikle dig og få den faglige sparring, der skal til.   

På AUH har forskningen gode vilkår, og vores fokus er forskning, der skaber gennembrud i behandlingen og forbedringer for vores patienter. Derfor er der gode muligheder for at deltage i forskningsprojekter eller være med til at implementere de nyeste resultater, således at patienterne får gavn af den nyeste forskning. 

Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag.  Du kan læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk og du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning i vores afsnit. 

Ansøgning og ansættelsesvilkår  

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte Overradiograf Tinne Wiggers på tlf. 4046 5575 eller på mail Tinne.Wiggers@auh.rm.dk

 Tillidsrepræsentant for radiografgruppen Lise Bro kan kontaktes på mail Lise.Bro@rm.dk 

 Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.  

 Send din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysning om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb søndag d. 1. juni 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag d. 6. juni 2025. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Radiograf
Tiltrædelse: 01-07-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Røntgen og Skanning
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Tinne Wiggers Overradiograf
Telefon (Primær kontakt): 4046 5575
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk