Regionshospitalet Randers søger en HR-konsulent/arbejdsmiljøkoordinator til barselsvikariat pr. 15. august 2025 eller hurtigst muligt derefter

Vores dygtige barselsvikar har fået fast job. Derfor søger vi en ny barselsvikar i perioden fra 15. august 2025 til 31. januar 2026.

På Regionshospitalet Randers har vi fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø – både det fysiske og det psykiske. Ud over at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, tror vi også på, at når medarbejderne trives i trygge og sikre rammer, har det en positiv effekt på behandlingen af vores patienter.

Vi søger en HR-konsulent/arbejdsmiljøkoordinator til et barselsvikariat, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være inden for arbejdsmiljøområdet. Der kan dog også forekomme opgaver inden for det øvrige HR-område. Stillingen indebærer alt fra facilitering af processer til databearbejdning og koordinering af aktiviteter som fx "Vi tæller skridt"-konkurrencen.

Stillingen giver dig et indgående kendskab til hospitalets organisation, de forskellige kliniske arbejdsgange og samspillet mellem faggrupper – alt sammen set i et arbejdsmiljøperspektiv.

Som HR-konsulent/arbejdsmiljøkoordinator vil dine opgaver blandt andet være:

  • Arbejdsmiljøkoordinator for hele hospitalet, herunder sparring, servicering og ledelse af arbejdsmiljøorganisationen
  • Projektleder/-koordinator på konkrete opgaver primært inden for arbejdsmiljøområdet
  • Kontaktperson i forhold til Arbejdstilsynet, herunder opfølgning på igangværende processer i forskellige afdelinger
  • Håndtering og opfølgning på arbejdsulykker og hændelser
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af data inden for arbejdsmiljøområdet
  • Projektansvarlig og underviser på "Godt begyndt" – et onboarding-forløb for nyansatte og nyuddannede
  • Sekretariatsopgaver for Sundhedsfremmeudvalget og Forflytningsorganisationen
  • Ad hoc-opgaver inden for hele HR-området
  • Arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med den kommende byggefase på Regionshospitalet Randers
  • Hospitalets repræsentant i diverse regionale arbejdsmiljøfora.
  • Samarbejde med bæredygtighedskonsulenten omkring tværfaglige opgaver eksempelvis oplæg på VIA omkring arbejdsmiljø og bæredygtighed 

Vores arbejdsmiljøorganisation består af 43 arbejdsmiljøgrupper og i alt ca. 70 arbejdsmiljøledere og -repræsentanter. Formanden for arbejdsmiljøorganisationen er vores sygeplejefaglige direktør, som du vil have et tæt samarbejde med. Derudover vil du samarbejde med kolleger i HR, andre stabsfunktioner, ledere og medarbejdere fra hospitalets afdelinger, arbejdsmiljøkoordinatorer fra andre hospitaler samt ansatte i de regionale stabe.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring inden for HR-/arbejdsmiljøområdet, gerne fra et hospital
  • Har stærke kompetencer inden for datahåndtering – kendskab til BI-portalen og SurveyXact er en fordel
  • Kan facilitere, holde oplæg og drive processer og projekter
  • Trives med mange forskellige typer arbejdsopgaver 
  • Er i stand til at løse opgaver selvstændigt på et højt fagligt niveau
  • Er god til at kommunikere og formidle både mundtligt og skriftligt
  • Trives med opgaver både på et strategisk og operationelt niveau
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er åben og positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for sociologi, statskundskab, psykologi, uddannelsesvidenskab eller lignende.

I Staben har vi fokus på at yde service til medarbejdere og ledere på alle niveauer i hele hospitalet. Hverdagen er travl, så du skal kunne håndtere flere opgaver ad gangen og være god til at planlægge og prioritere dit arbejde.

Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Stillingen er på 37 timer og tidsbegrænset til barselsperioden

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Ansøgningsfristen er den 11. juli 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 16. juli 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arbejdsmiljøkoordinator/barselsvikar Jonas Gelardi Madsen 24 26 96 53 og/eller HR-chef Mette Hjorthøj Dehlendorff på 30 59 63 70 .

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 15-08-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
HR
Lokation: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Jonas Gelardi Madsen Arbejdsmiljøkoor.
Telefon (Primær kontakt): 24 26 96 53
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk