Er du uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent? Har du erfaring og ambitioner inden for rengøring og service? Vil du være med til at sikre, at vi har indbydende og rengjorte mødelokaler og kontorer til vores gæster og medarbejdere? Holmstrupgård søger en uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent til en 37-timers fast stilling - med mulighed for færre timer - med opstart pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
Måske er det lige præcis dig, vi står og mangler!
På Holmstrupgård værdsætter vi et godt arbejdsmiljø og dertil hører blandt andet velindrettede, rengjorte og indbydende omgivelser for personalet samt de gæster, der kommer til Holmstrupgård i mange forskellige sammenhænge.
Serviceteamet dækker køkken, fælleskantine og mødeserveringer samt rengøring på kontorer, fællesområder, mødelokaler og døgnafdelinger, og du vil blive en del af teamet på i alt 7 personer, hvoraf 2 har deres daglige gang på Runetoften 14. I har et tæt samarbejde omkring den daglige planlægning og er også backup for hinanden i ferie, ved sygdom og lignende situationer.
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor arbejdstiden er fordelt i dagtimerne inden for tidsrammen 06.00 - 16.00. Der forekommer ikke weekendarbejde.
Dine arbejdsopgaver:
Vi forventer, at du:
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud for unge i alderen 8-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger samt et internt skoletilbud, beskæftigelse, dagtilbud, familiebehandling og udslusningstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret, pædagogisk og miljøterapeutisk behandling.
Vi tror på at være vedholdende. Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside holmstrupgaard.rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Vi opfordrer alle interesserede – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Trond Erik Johannessen på mail tronjo@rm.dk eller telefon 61 40 70 16.
Ansøgningsfrist: onsdag den 14. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt: torsdag den 22. oktober 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk