Har du erfaring med regnskab/bogholderi?
Er du IT kyndig?
Har du gode kommunikationsevner?
Trives du i en meget alsidig jobfunktion?
- Så er du måske vores kommende sekretær på Gudenå Hospice!
Vores nuværende sekretær ønsker at gå ned i tid og vi søger derfor en sekretær mere.
Om dig:
For yderligere oplysninger, kontakt os for funktionsbeskrivelse.
Vi tilbyder:
• En rummelig, dynamisk og overskuelig arbejdsplads med et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok og passer godt på hinanden.
• Et felt med højt fagligt niveau og stort engagement.
• Dejlige oplevelser med dejlige kollegaer - også uden for arbejdstiden, hvor en aktiv personaleforening arrangerer kanoture, fester, udflugter, mv.
• Madordning med veltillavet og sund mad fra eget køkken, hvor der er fokus på årstidernes råvarer, hjemmebagt brød og fællesskab omkring måltiderne.
Om Gudenå Hospice:
Gudenå Hospice er en selvejende institution under Sundhedsloven og med driftsoverenskomst med Region Midtjylland.
Formålet med Gudenå Hospice er at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til mennesker med livstruende sygdom, samt at yde omsorg for pårørende.
Den tværfaglige medarbejdergruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, fysioterapeuter, ergoterapeut, musikterapeut, pedel, køkkenmedarbejdere (diætist og kok), rengøringsmedarbejdere, sekretær og frivilligkoordinator.
Den specialiserede lægefaglige dækning leveres af Enhed for Lindrende Behandling ved Regionshospitalet Horsens.
Om stillingen:
Stillingen er en fast stilling på 15 timer ugentligt, fordelt på 6 timers vagter, gerne fra 8.30 – 14.30. Vi forestiller os et rul med 3 arbejdsdage den ene uge og 2 arbejdsdage den anden uge.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. maj.
Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til hospicechef Kirsten Ørom Larsen (76 29 66 51) eller souschef Dorte Lundager Lauersen (76 29 66 52).
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende eksamenspapirer og CV skal være os i hænde senest 8. marts. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 12. marts.
Vi besvarer kun ansøgninger i elektronisk form.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.