Vi leder efter en leder med flair for det administrative og med evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag præget af en flad ledelsesstruktur.
Er du en leder, der inspirerer og går forrest i en travl dagligdag? Tror du på, at ledelse også handler om at skabe trygge rammer, tydelighed og vise tillid?
Så håber vi på at du har energi, lyst og mod til at lede en engageret og dygtig gruppe af lægesekretærer i en højt specialiseret afdeling, hvor vejen fremad rummer spændende udfordringer.
Dit lederjob
Du får afgørende indflydelse på sekretariatets hverdag og ansvaret for vores dygtige og engagerede medarbejdere. Det bliver din opgave at sikre, at daglig drift, faglig kvalitet og udvikling går hånd i hånd med høj trivsel og motivation. En vigtig forudsætning for at lykkes er praksisnær ledelse i et tæt samspil med afdelingsledelsen og på tværs af afdelingens fagligheder.
Du vil møde en afdeling, hvor vi sætter patienten først. Vores omgangstone er let og ligetil og i en flad ledelsesstruktur har vi derfor gode muligheder for at samarbejde og lykkes i fællesskab i en dynamisk dagligdag. Du vil få reference til afdelingsledelsen, som samtidig er dine daglige samarbejds- og ledelsespartnere. Derudover indgår du i ledernetværket for sekretariatsledere i huset.
Vi er i høj grad opmærksomme på vigtigheden af, at vi sammen drøfter og prioriterer udvikling af dine kompetencer i praksis samt via formaliseret ledelsesudviklingsforløb tilpasset din profil.
Den profil vi søger
Vi håber på at finde en leder, der kan sætte flueben ved:
Om Øjensygdomme
Øjenafdelingen har stigende aktivitet og vi har planer om etablering af nye lokalemæssige løsninger. Vi har en ambition om en nyskabende afdeling med et højt aktivitetsniveau, baseret på et godt samarbejde med vores partnere, så vi skaber gode forløb for patienterne.
Du kan læse mere om os her: Øjensygdomme - Regionshospitalet Gødstrup.
Praktisk info
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillings- og funktionsbeskrivelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.