Serviceassistent til Kapellet, Patalogi, Aarhus Universitetshospital

En stilling som serviceassistent ved kapellet Patologi, AUH, er ledig til besættelse d. 1. december 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med vagtfunktion aften og weekend.

Arbejdet består af opgaver i kapellet og på sektionsstuen. Der er endvidere tilknyttet servicefunktioner i laboratorierne ved Patologi.

I kapellet varetages håndtering og registrering af afdøde samt kontakten til pårørende, bedemænd og klinisk personale. Personalet i kapellet aftaler fremvisning samt udlevering af afdøde med bedemand/pårørende, og er behjælpelig ved ceremonier i kapellet. Rengøring hører med til opgaverne.

På sektionsstuen håndterer serviceassistenten afdøde før, under og efter obduktion, understøtter obducentens arbejde, sikrer at relevant materiale foreligger og at registreringen er korrekt. Efter brug af obduktionsstuen rengøres denne af serviceassistenten. Håndtering af andre knogleholdige præparter er også en opgave, ligesom røntgenoptagelse kan være det. Afdelingen har med stor succes genetableret opgaven omkring fosterobduktioner og alle hospitalsobduktioner i regionen er i år blevet samlet hos os. 

Kapelpersonalet assisterer politi og embedslæge ved medicolegale ligsyn og identifikation.

Kapelpersonalet udtager donormateriale til hornhindebank. Du kan læse mere om kapellet her: Kapellerne - Patologi - Aarhus Universitetshospital (auh.dk) 

Kvalifikationer

Du skal være uddannet serviceassistent. Arbejdet er selvstændigt og spændende, og kræver stor menneskekundskab og empati. Du skal være dygtig til at håndtere mennesker i sorg.

Om afdelingen

Patologi sætter patienten først, og har fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi prioriterer samarbejdet med de kliniske afdelinger og universitetet højt. Afdelingen er med ca. 160 ansatte, heraf 5 serviceassistenter i kapellet, en af landets største patologiafdelinger og den største uddannelsesafdeling indenfor speciallægeuddannelsen i patologi. Vi er en universitetsafdeling, som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet, og samtidig understøtter vi en lang række højt specialiserede funktioner i andre specialer.

Patologi står for undervisningen på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, og har videreuddannelsesforpligtigelse for specialets læger og retsmedicinere. Vi deltager endvidere i uddannelsen af læger i tilgrænsende specialer. Når der er undervisning af studerende hjælper kapelpersonalet ved præparatfremvisning. Afdelingen uddanner også bioanalytikere og lægesekretærer. 

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA. Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark med mindre du skriftlig erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. 

For serviceassistenter, der har pensionsordning ved PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter, der har pensionsordning i PensionDanmark har 3F forhandlings- og aftaleretten.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland.

Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Marie Louise Jespersen telefon 29 77 74 27 eller driftskoordinator i kapellet Dorte Erichsen 29 77 84 62.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted sidst i uge 43, 2025.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Serviceassistent
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Patologi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Dorte Holmquist Erichsen Kapelassistent
Telefon (Primær kontakt): 2977 8462
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk