Serviceassistent til Serviceafsnittet R3.

Har du lyst til praktisk arbejde og gode kollegaer? 

Er du frisk og kan møde i tidsrummet fra kl. 9.30 til kl. 20.00 med vagter 7,4 timer dagligt, så er et job som serviceassistent i vores afdeling måske noget for dig.  

Vi søger en serviceassistent og har brug for en stabil medarbejder til serviceopgaver i Endoskopien.  Der er mulighed for oplæring på Operationsafdelingen, Dagkirurgisk afdeling, Intensiv samt Kirurgisk sengeafdeling.  

Som serviceassistent arbejder du både selvstændigt og sammen med kollegaer og klinisk personale.  Opgaverne løses tæt på patienter og klinisk personale. Du skal derfor være serviceminded og kunne trives godt med at løse dine opgaver i patientnære omgivelser.  

Stillingen er fast og på 37 t/u med opstart 1. december 2025.  

Mødetiden er kl. 9.30-20.00 på hverdage (mandag-fredag). Der kan komme weekendvagter. Der kan ligeledes forekomme arbejde på helligdage.  
 
Har du lyst til at håndtere opgaver som f.eks.: 

  • Rengøring af undersøgelseslokaler og opholdsfaciliteter 
  • Rengøring af udstyr og andet inventar 
  • Rengøring af kontorer, toiletter og andre fællesfaciliteter 
  • Andet forefaldende arbejde på afdelingen 

Du er fleksibel, har en positiv tilgang til nye arbejdsgange og opgaver  

  • Har en god fysik og psyke 
  • Er mødestabil, moden og punktlig  
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans 
  • Er teknologisk dreven i brugen af PC, internet og tablets 
  • Taler, skriver og læser dansk 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job: 

  • I et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor du samarbejder tæt med personalet i de respektive afdelinger 
  • Hvor du får en god introduktion til opgaverne ved sidemandsoplæring 
  • Hvor der lægges vægt på selvstændighed og medansvar 
  • Med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder med tilbud om uddannelse og efteruddannelse 

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads 

Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling, med et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet. 

Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper. 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse forhandles med den faglige organisation. 
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest 
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser. 
 
Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til serviceleder Mette Kjergaard-Jensen. mettkjer@rm.dk el. telefon +45 20480181 

Der afholdes løbende samtaler 

 

Ansøgningsfrist er onsdag den 27. oktober 2025 via nedenstående link 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Serviceassistent
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens
Afdeling:
Service, Serviceafsnittet 3
Lokation: Strandpromenaden, 35, 8700, Horsens, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Kjergaard-Jensen Serviceleder
Telefon (Primær kontakt): 20480181
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk