Servicemedarbejder til Vaccinationscenter Skive/Silkeborg/Viborg

Nu har du chancen for at blive en del af årets vaccinationsindsats under Hospitalsenhed Midt. 
Vi skal vaccinere igen til efteråret, og søger derfor 5 nye kollegaer til vaccinationscentrene i hhv. Viborg, Silkeborg og Skive, som har lyst til at arbejde med borgerrettede opgaver inden for beredskab, service og rengøring. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på fuld tid fra den 1. september 2026 til og med den 30. november 2026 med mulighed for en måneds forlængelse. 

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i dagstid, men involverer også en enkelt ugentlig aftenvagt.  

Er du vores nye kollega? 
Vi er et team af dedikerede og engagerede medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel for borgerne. Er du serviceminded, har du erfaring i at arbejde med mennesker og har du lyst til at bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø, er du lige den kollega vi søger. Kan du se dig selv som del af et team med dette mindset er det ikke nogen hindring, at du har en anden erhvervsmæssig baggrund.  

For stillingen gælder følgende indhold 
Idet der er tale om en sæsonåbning betyder det at en stor del af det indledende arbejde består af opbyggelsen og klargøringen af vaccinationscentret til sæsonen. Herefter består arbejdsopgaver i dagligdagen af service- og beredskabsopgaver, som f.eks. ledsagelse og vejledning af gående og kørende borgere, assistance ved åbning og lukning af vaccinationscentret, vedligehold af materiel, sikkerhed på arbejdspladsen, samt lettere rengøringsopgaver og ad hoc-opgaver.  

Krav til ansøgere 

For at komme i betragtning til en af stillingerne skal du kunne sætte flueben ved følgende: 

  •  dine sociale kompetencer skinner gennem i det daglige, i din kommunikation, i samarbejdsvilligheden og i din generelle ansvarlighed og omsorg for andre mennesker  
  •  du har overblik og kan vurdere og prioritere de enkelte arbejdsopgaver med kollegerne 
  •  du kan arbejde selvstændigt, men også i teams, hvor hovedfokuset er at give et godt forløb for den enkelte borger 
  •  du er yderst mødestabil 
  •  du har en positiv tilgang til udfordringer og er derfor åben for forandringer 
  •  du er vant til at betjene PC, smartphones, m.m. 
  •  det er et krav, at du taler og skriver dansk 
  •  det er et krav, at du har kørekort B og er villig til at bruge dette 
  •  det er en fordel, hvis du har bestået førstehjælpskursus  
  •  pletfri børne- og straffeattest.   

Vi kan tilbyde 

  •  gode, engagerede og positive kolleger, som interesserer sig for hinanden 
  •  et spændende, udfordrende og afvekslende job – der altid udvikler sig 
  •  grundig oplæring 
  •  et godt og tværfagligt samarbejde i et garvet team med et ekstraordinært fokus på et velfungerende arbejdsmiljø. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.   
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt. 

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Nick Alexander Petersen på telefon 2422 1056 (mail nikpte@rm.dk)  eller Jønne Engmark på telefon 4033 6491 eller på mail joengm@rm.dk 

Din ansøgning 
Din ansøgning indeholdende evt. autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 7/8-26 
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 33 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Servicemedarbejder
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Silkeborg
Afdeling:
Administrationen Fælles
Lokation: Falkevej 3, 8600, Silkeborg
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Weekend
Primær kontaktperson:
Nick Alexander Petersen Leder af vaccination
Telefon (Primær kontakt): 40336491
Kontakt: Jønne Engmark
Telefon: 24 22 10 56
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk