Servicemedarbejdere til fast weekend hver 4. weekend i Serviceafsnittet på Regionshospitalet Horsens

Servicemedarbejdere til fast weekend hver 4. weekend i Serviceafsnittet på Regionshospitalet Horsens
Efterlønnere, flexjobbere, førtidspensionister og pensionister er også velkommen til at søge stillingen. 

Har du lyst til praktisk arbejde og gode kollegaer?
Så er et job som servicemedarbejder i weekenden hver 4. weekend måske noget for dig…

Vi søger servicemedarbejdere til faste weekendvagter hver 4. weekend, hvor opgaverne kan være forskellige. Det kan være rengøring af sengestuer, isolationsrengøring, patienttransporter, køkkenopgaver i forbindelse med måltider samt anden transport af affald og madvogne.

Ansættelsen er på ca. 14 timer pr. weekend. 

Som servicemedarbejder arbejder du både selvstændigt og sammen med kollegaer og andre faggrupper. Opgaverne løses tæt på patienter, som er indlagt til undersøgelse eller er i behandling. Du skal derfor være serviceminded, erfaren i at arbejde med mennesker og kunne trives godt med at løse dine opgaver i patientnære omgivelser. 

Mødetiden er kl. 12.00-19.00 hver 4. uge i fast weekendrul. Der forventes, at du kan arbejde på helligdage. Arbejdet vil være på vores mor/barn/fødeafsnit og psykiatrisk afdeling. 

Har du lyst til at håndtere opgaver som eksempelvis:

  • Rengøring af sengestuer og opholdsfaciliteter
  • Patienttransporter
  • Transport af madvogne, affald og linned
  • Kørsler med diverse vogne til og fra kælderen
  • Opvarmning af mad, buffetbemanding og andre lettere køkken- og serviceopgaver
  • Rengøring af kontorer, toiletter og andre fællesfaciliteter

Du er fleksibel, har en positiv tilgang til nye arbejdsgange og opgaver og…

  • Har en god fysik og psyke
  • Er yderst mødestabil, moden og punktlig 
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Taler, skriver og læser dansk

 Vi tilbyder et spændende og udfordrende job:

  • I et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Hvor du får en god introduktion til opgaverne ved sidemandsoplæring
  • Hvor der lægges vægt på selvstændighed og medansvar
  • Med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder med tilbud om uddannelse og evt. mulighed for fast job efterfølgende

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads

Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling, med et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet.

Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse forhandles med den faglige organisation.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til serviceleder Lone Nielsen (mail: LONIE1@rm.dk eller tlf.: 2936 5770)

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Ansøgningsfrist er d. 20. maj 2025 via nedenstående link


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Servicemedarbejder
Tiltrædelse: 01-06-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens
Afdeling:
Service, Serviceafsnittet 4
Lokation: Sundvej, 8700, Horsens, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Weekend
Primær kontaktperson:
Lone Nielsen Serviceleder
Telefon (Primær kontakt): 29365770
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk