Formidler du fængende og farverigt til brugere på alle platforme, så historier og budskaber får luft under vingerne? Kommunikerer du med overskud, og møder du både kolleger og opgaver med nysgerrighed og engagement? Så er det dig, vi har brug for i kommunikationsteamet i Digitalisering og It.
Her får du et job, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Sundhedsreform, digitalisering, kunstig intelligens, nye it-løsninger og historier fra et af landets største hospitalsvæsener er bare noget af det, du folder ud i ord, billeder og lyd.
Vær med til at gøre komplekse emner nærværende for vores 36.000 kolleger på tværs af regionen, på intranettet, på LinkedIn og i alle de formater, hvor god kommunikation gør en forskel.
Kom med på holdet i Organisationsudvikling!
Du bliver kolleger med Louise, Peter, Nanna, Daniel og Anne – de to sidstnævnte er dem, der skal til Barselona.
I vores område er der plads til højt humør, gode grin og godt kollagaskab. Vi er ambitiøse og sætter både faglighed, sparring og samarbejde meget højt, og vi hjælper altid hinanden med at nå vores mål, vores ambitioner – og selvfølgelig også vores deadlines.
Hver dag arbejder vi for at levere de bedste kommunikationsprodukter til vores kolleger ud fra vores princip om at kommunikere proaktivt, åbent og på modtagerens præmisser.
Vi søger dig, der kan - men især dig, der vil
Den brede opgaveportefølje og det ofte hurtige tempo kræver, at du kan gribe og eksekvere opgaver hurtigt og effektivt. Hver dag er der nye samarbejder og nye snitflader, hvor du med samme selvfølgelighed som årstidernes skiften indgår med nysgerrighed, ydmyghed og en pragmatisk tilgang, der får samarbejdet til at glide.
Men du skal også være i rollen med pondus og med mod til at stå på din faglighed.
Vi forventer, at kommaerne, sidder, lige, dér hvor de, skal, og at du har en høj kommunikationsfaglighed – hvis fagligheden har et ben i enten it eller sundhedsvæsnet, er det et plus men ikke et krav.
Til gengæld så skal du:
Men den perfekte kandidat kan nikke til:
Det er et plus, hvis du er rutineret bruger af M365-universet eller hvis du er en haj til at producere video.
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Kommunikationsteamet hører hjemme i Organisationsudvikling, som er en del af Strategi og Styring i Digitalisering og It med sekretær-team, HR og en proceskonsulent. Vi har et stærkt sammenhold og høj trivsel, og du får en rigtig god leder, der har blik for dig. Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling.
Er du interesseret?
Send os din søgning senest den 7. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 21. januar, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Peter Lynglund på PETELY@rm.dk. Bemærk at svartiden vil præget af julehygge og helligdage, da vi holder juleferie. Vi er tilbage igen den 5. januar.
Stillingen er et barselsvikariat med en varighed af et år.
De gode rammer
Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.