Social- og sundhedsassistent til fødeafsnittet, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Vil du være vores nye kollega til en fast stilling fra 1. juli 2026?

Vi er et stort Fødeafsnit med ca. 5000 fødsler om året. Afdelingen varetager omsorg for gravide og fødende fra eget optageområde. Derudover har afdelingen regionsfunktion for meget præterme fødsler, forventet syge nyfødte samt gravide kvinder med medicinske sygdomme. Vi er ca. 150 jordemødre, 50 læger og 15 social- og sundhedsassistenter. 

Som social- og sundhedsassistent, har du udelukkende vagter på fødeafsnittet. Der arbejdes i otte timers vagter, og der er to social- og sundhedsassistenter på afsnittet i hver vagt. Weekendarbejde er hver 3. weekend i 3 stk. 8-timers vagter. Vagterne er en blanding af dag, aften - og natarbejde. 

Vi søger en kollega, som 

  • trives i akut arbejde og er dygtig til at prioritere opgaverne 
  • kan bevare overblikket i en afdeling, hvor der ind imellem er højt tempo og flow 
  • kan samarbejde og reflektere 
  • kan bidrage til en god stemning i vagterne. 

Kan du se dig selv arbejde på fødegangen og mærke begejstringen, når der fødes nyt liv? 

Så tilbyder vi 

  • en stilling på landets bedste fødested i tæt tværfagligt samarbejde med jordemødre og læger 
  • plads til nærvær, udvikling og stort ansvar 
  • spændende opgaver i arbejdet omkring fødsel og familiedannelse 
  • et unikt kollegaskab på tværs af faggrupper. 

Ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Ansøgningsfrist er Onsdag d. 20. Maj 2026. 
Der afholdes samtaler torsdag d. 28. Maj 2026

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Tiltrædelse: 01-07-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kvindesygdomme og Fødsler
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Trine Rosa Petersen Vicechefjordemoder
Telefon (Primær kontakt): 2128 2754
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk