Social- og sundhedsassistent til Josiassens Vej, Specialområde Hjerneskade – høj faglighed og plads til fordybelse

Vil du bruge din sundhedsfaglige viden til at skabe livskvalitet for voksne med erhvervet hjerneskade – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? 

Vi søger en fagligt stærk social- og sundhedsassistent til Josiassens Vej i Grenaa – et lille, hjemligt og specialiseret botilbud, hvor vi arbejder målrettet med trivsel og udvikling for og med borgeren. Hos os løfter vi i fællesskab – både fagligt og menneskeligt. 

Hvad kan du få hos os? 

  • Grundig introduktion og mentorordning, så du får en tryg start 
  • Et fagligt stærkt team med plads til refleksion og sparring 
  • En hverdag præget af ro, hjemlighed og stærke relationer 
  • Stærkt fokus på kvalitet i den sundhedsfaglige indsats, dokumentation og opfølgning 
  • Fleksibel vagtplan med mulighed for indflydelse på egne arbejdstider 

Om jobbet og hverdagen 
På Josiassens Vej bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade og har fokus på at understøtte den enkeltes ønsker, håb og drømme. Vores kerneopgave er at skabe trivsel og udvikling – i tæt samarbejde med borgeren. 

Som social- og sundhedsassistent får du en central rolle i den sundhedsfaglige indsats, hvor du bidrager med din faglighed i både pleje, observation, dokumentation og koordinering. Hverdagen er struktureret, men også præget af fleksibilitet, nærvær og faglig refleksion. Vi vægter et trygt og stabilt miljø, hvor både borgere og medarbejdere trives. 

Dine opgaver 

  • Understøtte borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet 
  • Varetage pleje-, omsorgs- og sundhedsfaglige opgaver  
  • Koordinere og udføre sundhedsfaglige indsatser ud fra borgerens ønsker og behov 
  • Observere, dokumentere og følge op på borgernes sundhedstilstand 
  • Samarbejde med praktiserende læger, psykiatriske teams og øvrige samarbejdspartnere 
  • Bidrage til et trygt og forudsigeligt miljø for borgerne 
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med kolleger og bidrage til faglig udvikling 

Vi forestiller os, at du 

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Er nysgerrig, reflekterende og udviklingsorienteret 
  • Har mod på og lyst til at samarbejde med andre faggrupper 
  • Er optaget af borgerens perspektiv i den daglige indsats 
  • Kan indgå i den sundhedsfaglige opgaveløsning med faglig sikkerhed
  • Er nærværende, stabil og ansvarsfuld 
  • Bidrager aktivt til en positiv og fagligt stærk kultur 

Praktisk 
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der kan være mulighed for færre timer efter aftale. Der arbejdes i blandede vagter, samt hver 2. eller 3. weekend. 

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt eller senest 1. september 2026. 

Ansøgningsfrist: 03.07.2026 
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende  

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Lund på tlf. 24 75 91 69 eller mail: maelnd@rm.dk for en snak eller rundvisning. 

Om Josiassens Vej og Specialområde Hjerneskade 
Josiassens Vej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Her bor otte voksne med erhvervet hjerneskade, som alle har behov for individuel støtte, omsorg og sundhedsfaglig indsats. 

Vi tror på faglighed, samarbejde og fællesskab – og arbejder hver dag for at understøtte borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet. 

Læs mere om os på: www.soh.rm.dk 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SOH Josiassens Vej Tværgående
Lokation: N. P. Josiassens Vej 8, 8500, Grenaa, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Marie Lund Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 24 75 91 69
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk