På Svalevej tager vi imod borgere med komplekse problemstillinger og betydelige støttebehov – og her er dine sundhedsfaglige kompetencer helt centrale. Du bliver en del af en højt specialiseret enhed, hvor social- og sundhedsassistentens rolle er afgørende for at sikre stabilitet, trivsel og sundhed hos borgerne.
Som social- og sundhedsassistent på Svalevej arbejder du med langt mere end grundlæggende pleje. Du indgår i et tæt samarbejde med både pædagogiske og terapeutiske kolleger – og har ansvar for at monitorere, dokumentere og sikre kvalitet i den sundhedsfaglige indsats. Du bliver borgerens sundhedsfaglige støtte i alt fra daglig funktionstræning til kontakt med læge og medicinhåndtering.
Vi har brug for flere dygtige social- og sundhedsassistenter, fordi vi får flere borgere. Vi matcher dig til den afdeling, hvor dine styrker og din personlighed kommer bedst i spil. Stillingerne kan være faste eller tidsbegrænsede.
Ansøgningsfrist: 30. april 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål? Så kontakt afdelingsleder Marie Lund på tlf. 30714475 eller via mail: maelnd@rm.dk.
Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside, www.rm.dk/job. Følg linket til ansøgningsformularen i stillingsopslaget.
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, der hører under Socialområdet i Region Midtjylland. På Svalevej bor 34 voksne fordelt på 6 afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer – og en kultur, hvor humor og samarbejde er en del af hverdagen.
Læs mere om os på: www.soh.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling - mindre er også en mulighed.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.