Socialrådgiver søges til De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Har du lyst til et spændende og udfordrende job i psykiatrien, og vil du være en del af et engageret team, så er det dig, vi leder efter.   

Vi søger en socialrådgiver med stærke fagspecifikke kompetencer samt erfaring inden for det psykiatriske arbejdsfelt til De Rehabiliterende Pladser pr. 1. oktober 2025. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse i Regionspsykiatrien Gødstrup.

Samarbejde med kommuner og pårørende er en vigtig opgave. Du vil få et stort ansvar i forhold til indkaldelser til og afholdelse af netværksmøder omkring patienten. Ligeledes vil du blive involveret i underretninger og udfærdigelse af udtalelser til kommunerne.

Særlige patienter til rehabiliterende forløb
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling.

Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne. 

Pr. 1. juli 2024 blev De Særlige Pladser omlagt til De Rehabiliterende Pladser, som nu består af 16 pladser i Viborg og 11 pladser i Skejby.  De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der: 

  • er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30)) 
  • er uden for den akutte fase 
  • er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.   

De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse. 

Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende. 

Helhedsorienteret tilgang
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder.

Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål.

Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning; dette så længe, der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, et introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. Du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Vi ønsker
-En erfaren socialrådgiver herunder erfaring med psykiatriske problemstillinger og gerne erfaring fra behandlingspsykiatrien.
- Har gode samarbejds- og koordineringsevner, du har lyst og evne til at samarbejde på tværs af myndigheder og faggrupper 
- Kan rådgive, vejlede og handle inden for den sociale lovgivning 
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret 
- Kan planlægge og styre møder 
- Er kreativ, nytænkende og fleksibel i opgaveløsning 
- Har gode evner til kommunikation, dialog og problemløsning og formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt 

Arbejdstider
Mandag til fredag fra 8.00 til 15.24.

Interesseret i jobbet
Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på tlf. 2117 5675  eller souschef Krestina Siig Jepsen på tlf. 4010 1299. 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 21. juli 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du bedes læse stillingsbeskrivelsen her.

Du kan læse mere om De Rehabiliterende Pladser her.

Lidt mere om os  
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.   

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".   

Regionspsykiatrien i Gødstrup  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.    

Vi er nemme at komme frem til   
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

 Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Socialrådgivning
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 6 De Rehabiliterende Sengepladser
Lokation: Hospitalsparken, 15, 7400, Herning, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Dag
Primær kontaktperson:
Jeanette Hougaard Borup Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 21175675
Kontakt: Krestina Siig Jepsen
Telefon: 40101299
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk