Socialrådgiver søges til Retspsykiatrisk sengeafsnit R3, AUH Skejby
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i behandlingen af retspsykiatriske patienter fra Grønland?
Vi søger en engageret, fagligt stærk socialrådgiver, som ønsker at bringe sine kompetencer i spil i et komplekst og flerfagligt behandlingsmiljø. Stillingen indeholder rig mulighed for at udvikle egne kompetencer, og tilegne sig specialiseret viden inden for det retspsykiatriske felt.
Det er ikke et krav med praksiserfaring fra det psykiatriske behandlingsarbejde, dog forventes det, at ansøger har taget personligt stilling til arbejdet med målgruppen.
Om Sengeafsnit R3
R3 drives efter aftale med Grønlands Selvstyre og Det Grønlandske Sundhedsvæsen. R3 er et lukket retspsykiatrisk sengeafsnit med 17 sengepladser. Afsnittet er beliggende i Skejby i samme hus som 3 øvrige retspsykiatriske sengeafsnit og 2 retspsykiatriske klinikker.
Vi behandler patienter over 15 år, som er hjemmehørende i Grønland, og som har behov for specialiseret psykiatrisk behandling. De fleste patienter er sigtede eller dømte for kriminalitet, men vi modtager også patienter med behov for behandling i et mere specialiseret miljø.
I R3 arbejder vi målrettet for at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for en patientgruppe, der er indlagt langt fra hjemlige forhold, og som har komplekse psykiatriske og sociale problemstillinger. Den grønlandske kultur spiller en væsentlig rolle i afsnittets tilgang til patienterne og ses i afdelingens miljø. Afsnittet varetager både akutte opgaver med udredning og behandling af akutte patienter, og langvarige behandlings-, rehabiliteringsforløb, hvor sikkerhed, recovery og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske og kognitive principper. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen.
Sikkerhed
Vi vægter patienters og medarbejderes sikkerhed højt, og alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinjer.
Stillingen indebærer, at man skal kunne håndtere fysiske alarmsituationer.
Vi søger en socialrådgiver, som:
Vi tilbyder:
Opgaver
De daglige opgaver indebærer blandt meget andet at hjælpe patienterne med deres økonomi og sociale anliggender, herunder bankoverførsler og udbetalinger i patientkassen samt diverse ansøgninger indenfor socialområdet. Desuden at skrive ansøgninger til Statsadvokaten ift. udvidede udgange, resocialiseringsrejser o.a. i samarbejde med overlæge og specialpsykolog. Der indhentes tidligere domsudskrifter og øvrig korrespondance med politi og anklagemyndigheden i Grønland i samarbejde med afsnittets lægesekretær. Administrativ og planlæggende rolle under indlæggelses- og udskrivelsesproces. Mange opgaver opstår ad hoc, og der vægtes en fleksibel opgaveløsning, hvor de vigtigste og mest presserende opgaver prioriteres.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 1. november eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Praktiske oplysninger
Vi skal have din elektroniske ansøgning senest dato d. 16.september
Du søger elektronisk via www.rm.dk
Vi afholder samtaler i uge 39. Indkaldelsen sker via mail og telefon kort efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Oversygeplejerske Søren Kvist på telefon 29749635 (fra uge 37) og ledende overlæge Karen Aalling på telefon 51644251
FAKTA om Retspsykiatrisk afdeling
Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital med aktiviteter i både Skejby og Viborg. Afdelingen har 8 sengeafsnit, 3 klinikker samt afdelingsledelse og stab. Afdelingen varetager højt specialiseret udredning, behandling og rehabilitering af patienter med psykisk sygdom, der har begået eller er mistænkt for at have begået kriminalitet
Med afsæt i Region Midtjyllands værdigrundlag arbejder vi for en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har ambitioner om et højt fagligt niveau og en kultur, der understøtter udvikling, innovation og tværfagligt samarbejde. Ligesom det forventes, at man som medarbejder selvstændigt påtager sig et ansvar.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk