Softwareudvikler til innovativt DevOps-team i stor it-afdeling

Vil du være med til at levere fremtidens løsninger til sundhedsvæsenet? Har du et startup-mindset og lyst til at være en del af et agilt team, der har en central rolle i den digitale transformation af sundhedsvæsenet? Så er det dig, vi leder efter til DIAS.

Vi søger dig med stærke kompetencer inden for softwareudvikling. Du kommer til at deltage i hele processen fra behovsafklaring, udvikling og implementering af den færdige løsning. Vores mål er, at udvikle meningsfulde it-løsninger der dækker brugernes behov, og inddrager derfor løbende brugere i udviklingsprocessen. Vi bestræber os på, at gå fra idé til mvp på 3-6 måneder.

DIAS er en stærk del af udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland, da vi er frontløbere på flere nye teknologier - og vi har brug for et nyt teammedlem, der har styr på sin kode. 
Du bliver en del af en DevOps kultur med kort vej fra udvikling til produktion, hvor applikationer og microservices hostes på vores egen Kubernetes platform.

Dine arbejdsopgaver kunne bl.a. være at:

  • Udvikle nye applikationer og microservices.
  • Vedligeholde og videreudvikle eksisterende løsninger.
  • Bidrage til videreudviklingen af vores Kubernetes platform.

Vi har brug for dig med kompetencer indenfor backend eller full-stack udvikling, og det er en fordel, hvis du har kendskab til nogle af følgende teknologier:

Applikation og microservice udvikling:

  • Go
  • Node.js
  • Rust
  • C#
  • Java

Databaser:

  • SQL
  • NoSQL

Generel drift og udvikling:

  • Docker
  • Kubernetes
  • Git
  • CI/CD tools
  • Cloud native teknologier
  • Automatiseret test

Derudover er der også mulighed for at præge din arbejdsdag med opgaver som projektkoordinering og –ledelse og Interessenthåndtering.

Socialt og fagligt dygtigt team i en samarbejdende organisation
Når du kommer ind i vores team, vil du opdage, at vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og at vi lægger vægt på både et højt fagligt niveau, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du kommer til at arbejde sammen med mange engagerede kollegaer fra hele It-afdelingen, som også brænder for at gøre en forskel i et komplekst it-systemlandskab.

Hvem er du?
Du sætter en ære i at arbejde tæt sammen med både teamet, leverandører, sundhedspersonale og resten af It-afdelingen, men har også mod på at varetage opgaver på egen hånd. Vi arbejder agilt i teamet, og det kræver, at du kan håndtere skiftende arbejdsopgaver. Det er her en fordel, at du kan snakke med forskellige faggrupper og kan tilpasse kommunikationen til modtagerens tekniske niveau.
 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Poul Meyer på 29 11 06 23 eller poul.meyer@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 29. januar 2023. Vi regner med at holde samtaler løbende, og du skal inden en eventuel samtale forvente at skulle udfylde en personprofil.

 

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT, IT-udvikler
Tiltrædelse: 01-04-2023
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus
Afdeling:
It-Udvik-DIAS
Lokation: Olof Palmes Allé, 8200, Aarhus
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Poul Heidemann Meyer Områdeleder
Telefon: 29 11 06 23
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk
Powered by Emply