Sønderparken udvider medarbejdergruppen og søger kompetente kollegaer, der arbejder professionelt, struktureret og med en tydelig faglig tilgang til mennesker med socialpsykiatriske problemstillinger.
Som ergoterapeut i Sønderparken spiller du en central rolle i at understøtte beboernes hverdagsliv, funktionsformåen og mulighed for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Dit arbejde tager afsæt i en recoveryorienteret tilgang, hvor beboerens egne mål og ressourcer er omdrejningspunktet.
Du vil indgå i et miljø, hvor samarbejde, kommunikation og et højt fagligt niveau er centralt. Vi forventer, at du kan navigere i komplekse problemstillinger, anvende din faglighed i praksis og bidrage til et professionelt samarbejde. Nyuddannede er også velkomne til at søge – vi prioriterer grundig introduktion og faglig udvikling.
Arbejdstid:
Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, herunder dag-, aften- og weekendarbejde samt helligdage, med vagter af 8 timers varighed.
Der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan inden for afdelingens samlede planlægningsrammer.
Vi søger dig, der:
• Er uddannet ergoterapeut
• Er nysgerrig i støtten til ADL, struktur i døgnrytme og hverdagsstrategier
• Kommunikerer klart og professionelt – også i pressede situationer
• Har fokus på sansebearbejdning og regulering
• Understøtter kropslig og psykisk trivsel
• Møder mennesker med respekt og professionalisme
• Ønsker at bidrage aktivt til faglig udvikling og refleksion
• Har gyldigt kørekort (B), da kørsel i tjenesten er en del af opgaven
Vi tilbyder:
• Et stærkt fagligt miljø med engagerede, erfarne og tværfaglige kollegaer
• Grundig oplæring og mulighed for at vokse ind i rollen – også som nyuddannet
• Supervision og strukturerede refleksionsrum
• En arbejdsplads med højt fagligt fokus og gode samarbejdsrelationer
• Mulighed for at gøre en reel forskel i beboernes hverdag
Om Sønderparken:
Sønderparken er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) i Region Midtjylland. Vi er et højt specialiseret botilbud med døgndækning og plads til 35 beboere. Målgruppen er primært yngre voksne med svær psykisk sygdom, som i en periode har behov for støtte til at mestre hverdagsliv og udvikle egne mestringsstrategier. Derudover rummer vi en mindre gruppe ældre beboere.
Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort og elektronisk indhentet straffeattest.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
Samtaler forventes afholdt d. 25. juni 2026
Spørgsmål kan på hverdage i dagstid rettes til afdelingsledere Ann Spoorendonk på tlf. 23606702 eller mail: Ann.Spoorendonk@social.rm.dk / Mette Brinch-Møller på tlf. 24347426 eller mail: Mette.Brinch-moeller@social.rm.dk
Læs mere om Sønderparken:
https://www.svo.rm.dk/tilbud/sonderparken/
Region Midtjylland gennemfører løbende besparelser og omorganiseringer. Medarbejdere i omplacering har fortrinsret til stillingen.