Har du lyst til et spændende og udfordrende forløb i Psykiatrien, og vil du være med til at præge kulturen i Regionspsykiatrien Gødstrup – så skal du søge en introduktionsstilling hos os.
Vi har 2 introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale. Du vil få et bredt spektrum af spændende opgaver, god støtte og hensyntagen til dine karriereønsker og et godt kollegialt miljø.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom - på patientens præmisser", hvorfor vi forsøger at inddrage borgere og pårørende i vores strategier.
Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer. Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam. Få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos os: Regionspsykiatrien Gødstrup som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner
Bor du i eller omkring Aarhus, vil du sammen med kollegaer have mulighed for at køre med den direkte psykiatribus mellem Aarhus og Gødstrup.
Din profil
- Godkendt til selvstændigt virke som læge i Danmark
- Interesse for og/eller erfaring med psykiatrisk behandling
- Fagligt engageret og evner at bidrage til et højt fagligt miljø
- Udviser stabilitet og robusthed
- Er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har lyst til at lære og samtidig mod på at lære fra sig ift. andre yngre læger og studerende
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
Vi tilbyder
Du vil i løbet af dine 12 måneder som introduktionslæge:
- få sparring og vejledning af erfarne psykiatere
- få et godt kendskab til både ambulante og døgnindlagte patienter
- komme til at bruge dig selv som fagperson i behandlingen af vores patienter
- komme til at modtage, vurdere, diagnosticere og behandle vores psykiatriske patienter i tæt samarbejde med vores overlæger og andre faggrupper som sygeplejersker og psykologer
- komme til at iværksætte og vurdere medicinsk behandling i samråd med speciallæge
- få gode muligheder for at deltage i kurser og undervisning
Der er vide rammer og fleksibilitet i afdelingen. I det daglige arbejde vil du være tilknyttet enten et ambulant team eller specialeopdelt døgnafsnit. Stillingen indebærer forvagt, som er opdelt i dagtjeneste og aften/nat i tilstedeværelsesvagt. Der er i vagterne vagtforpligtigelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge.
Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram og får tildelt en vejleder, og din undervisning prioriteres højt.
Yderligere information:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302 eller chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning skal være os i hænde senest den 17. maj 2025.
Samtaler forventes afviklet i uge 22 og 23.