Specialkonsulent (PA) til Sundheds- og Hospitalsledelsen, RH Gødstrup

Sundhedsområdet gennemgår i disse år en stor transformation blandt andet med udgangspunkt i sundhedsreformen. Det stiller store krav til ledelse, herunder understøttelse af Sundheds- og hospitalsledelsen. 

Er du optaget af at bistå med udvikling i sundhedsvæsnet, har du organisatorisk stærke kompetencer samt erfaring med at understøtte topledelse? Motiveres du af at skabe sammenhæng og indgå i fælles opgaveløsning mellem hospitalet, ledelse og organisationen i arbejdet for at omsætte strategi til handling? 
Hvis du kan svare, ja til ovenstående, så læs gerne videre om denne spændende mulighed for at være med til at gøre en forskel i hverdagen.  

Stillingen som specialkonsulent (PA) for Sundheds- og hospitalsledelsen (3 direktører) giver dig en unik rolle i de beslutningsprocesser, der nu og de kommende år skal forme hospitalets udvikling og retning. Dette i en tid hvor reformer kalder på fælles retning, tydelig ledelse, kompetent kommunikation og koordinering - og som kan flytte hospitalets ydelser tættere på borgerne, integrere psykiatri og somatik samt sikre høj kvalitet og effektivitet i hospitalets drift. 

På den baggrund søger sundheds- og hospitalsledelsen en specialkonsulent (PA), der bl.a. kan:   

  • Være sparringspartner for sundheds- og hospitalsledelsen, både i strategisk, taktisk og operationelt niveau  
  • Sikre overblik i sundheds- og hospitalsledelsens opgaveportefølje - både på kort og lang sigt 
  • Bistå sundheds- og hospitalsledelsen med at være proaktiv og forberedt til relevante dialoger med mange forskellige aktører – herunder sikre opfølgning og retning efter møderne  
  • Medvirke til at sikre en opgavemæssig koordinering blandt øvrige stabsmedarbejdere - som understøtter sundheds- og hospitalsledelsen 
  • Indgå i strategiske og tværgående opgaver i samarbejde med den øvrige hospitalsstab  
  • Indgå i sekretariatsbetjening af udvalgte mødefora  
  • Bidrage til sundheds- og hospitalsledelsens proaktive kommunikation og formidling (bl.a. på SoMe), til støtte for hospitalets positionering som udviklingsmotor for sundhedsreformen og hospitalets drift. 
  • Bistå med generel administrativ support. 

Om dig 

Vi ser gerne, at du har personlige egenskaber så som hjælpsomhed, positivitet og lyst til at være sammen med andre i et fællesskab, som styrkes via sammenhold. Vi forventer, at du har evnerne til at koordinere mange forskellige indsatser, skabe løsning i dagligdagens praksis - og at du besidder en nysgerrighed og proaktiv adfærd som kan medvirke til at skabe sammenhængskraft for sundheds- og hospitalsledelsen ift. de mange forskellige relationer i ledelseskæden: 

  • Du har en relevant akademisk uddannelse  
  • Du har nogle års erfaring fra lignende arbejde i større organisationer, gerne i sundhedsvæsenet (men ikke et krav) 
  • Du har politisk og organisatorisk tæft og kan se helheden i detaljer 
  • Du kan medvirke til at omsætte strategi til konkrete ideer og oplæg  
  • Du kan udarbejde gode og konstruktive opsamlinger og referater 
  • Du har gode samarbejdsevner og er udadvendt  
  • Du udviser et stort overblik i komplekse processer 
  • Du har stærke faglige kommunikationsevner.  

Du bliver en del af et stort fællesskab 

Ud over at du får et meget tæt samarbejde med sundheds- og hospitalsledelsen, så vil du med tiden få opbygget et stort fagligt og organisatorisk netværk. Eksempelvis via hospitalets mange afdelinger/afsnit, kommunerne i Sundhedsråd Vestjylland, hospitalsstaben samt Region Midtjylland. 

Regionshospitalet Gødstrup er et hospital hvor de ansattes kompetencer prioriteres højt, og hvor mulighederne og ansvar “går hånd i hånd “. Ledere og medarbejdere inddrages ud fra ønsket om at kvalificere løsningerne, og det er en præmis, at vi som organisation og ansatte søger at udvikle vores relationer i hverdagen.  

Som specialkonsulent (PA) udføres opgaverne i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere og funktioner i Staben, der har tæt kobling til opgavefeltet for sundheds- og hospitalsledelsen. 

Arbejdet skal ligeledes ske i tæt samarbejde med vigtige samarbejdspartnere, herunder regionale stabe og øvrige hospitaler i Region Midtjylland. 

Så hvis du har kompetencerne til at medvirke til at sikre sammenhængskraften internt i hospitalet og med de mange forskellige eksterne samarbejdspartnere kombineret med at du har interessen i at få Sundheds- og hospitalsledelsens hverdag til at være effektiv, så skal du søge stillingen.  

Lidt om det der også er vigtigt på Regionshospitalet Gødstrup  

De seneste år har vi som hospital sat særligt fokus på transformationsdagsordenen, herunder digitalisering og vælg klogt. 

Vi har formuleret en række pejlemærker, der viser vejen til den fremtid vi ønsker os. Det handler bl.a. om, at vi udviser omhu i patientforløb med fokus på faglighed, og vi derfor investerer i forskning, uddannelse og læring. Vi støtter patientens selvbestemmelse og mestring, indgår i forpligtendepartnerskaber og søger at fremme en attraktiv arbejdsplads baseret på bæredygtigt arbejdslivmed plads både til dig og fællesskabet. Du kan finde dem i sin fulde form her: Vision 1.0 for Regionshospitalet Gødstrup - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup  

Praktiske oplysninger   

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte sundheds- og hospitalsdirektør Lasse P. Hansen på tlf.: 29243207. 

Du kan finde stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 16. april, 2026. Første samtale forventes at være tirsdag d. 21. april og 2. samtale d. 28. april. Personprofil indgår som en del af ansættelsesprocessen og afvikles mellem 1. og 2. samtale, ligesom der til 2. samtalen benyttes skriftlig case med lidt forberedelsestid.   

Ansættelse fra 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.   

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder, Konsulent
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Staben
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lasse Plougstrup Hansen Sundh og hosp direktør
Telefon (Primær kontakt): 2924 3207
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk