Vi søger pr. 1. januar en ny speciallægekollega, 37 timer/uge, der med sin lægefaglige viden og kompetencer ønsker at arbejde med borgere i socialt udsatte positioner.
Speciallægen vil indgå i et nyt projekt, hvor almen medicinske kompetencer er til stede på herberg og forsorgshjem i Region Midtjylland.
Projektet skal sikre, at borgere på udvalgte forsorgshjem og herberger tilbydes regelmæssig almenmedicinsk vurdering og sygeplejefaglig opfølgning i deres eget opholdsmiljø, med henblik på tidligere opsporing af sygdom, bedre kontinuitet i behandlingen og styrket sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen
Faglig og organisatorisk profil
Stillingen tilknyttes Det Regionale Socialmedicinske Team, der arbejder med borgere i udsatte positioner på regionens sygehuse og i fremskudte indsatser. Teamet er organiseret under Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingen oprettes i forbindelse med, at afdelingen har fået 4-årige puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til oprettelse af en almen medicinsk fremskudt sundhedsindsats på herberg og forsorgshjem som en del af værdighedsreformen.
Socialmedicin og Rehabilitering er en tværfagligt bemandet afdeling, med en tværfagligt sammensat afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefpsykolog. Ledelsesarbejdet udføres i et tæt samarbejde med en driftsledelse med specifikke faglige ledelsesopgaver for afdelingens kerneydelser.
Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse og prioriterer derfor vores tværfaglige samarbejde til gavn for helhedsforståelsen af det enkelte menneske.
Afdelingen leverer socialmedicinske tilbud i mange sammenhænge. Herunder sundhedsfaglig rådgivning og vurderinger til kommunale beskæftigelsesafdelinger, psykologbehandling til unge med angst og depression, behandling af komplekse senfølger efter kræft, behandling af voldtægtsramte, drift af en almenmedicinsk regionsklinik, samt drift af Det Regionale Socialmedicinske Team.
Afdelingen er endvidere uddannelsessted for kommende speciallæger i samfundsmedicin og har en aktiv forskningsafdeling. Du kan læse mere om afdelingen og vores virksomhedsgrundlag på vores hjemmeside
Det Regionale Socialmedicinske Team understøtter bl.a. socialsygeplejerskernes arbejde på regionens sygehuse, sundhedsindsatser i udsatte boligområder og væresteder i Region Midt.
Teamet skal nu også være til stede på udvalgte af regionens herberg og forsorgshjem og stillingen er tilknyttet denne nye funktion.
Socialmedicin og Rehabilitering har en fælles ugentlig mødedag beregnet til uddannelse, vejledning, undervisning, supervision og gensidig information. Møderne alternerer mellem afsnittene i Aarhus og Gødstrup, og en del foregår som videomøder.
Der må påregnes en stor del udearbejdsdage, og det forventes ansøger har egen bil til rådighed.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Dine primære opgaver vil være med udgangspunkt i den nye sundhedsindsats på herberg og forsorgshjem, hvor der vil være tale om almen medicinske opgaver.
Der skal etableres mulighed for uvisiterede konsultationer i borgernes nærmiljø. De nærmere rammer for indsatsen udvikles i samarbejde efter ansættelse.
Der ansættes samtidig en socialsygeplejerske til indsatsen, og arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med denne.
Speciallægen vil også blive en del af arbejdet i det Regionale Socialmedicinske Team, og der kan i den forbindelse blive tale om udførsel af andre opgaver. I teamet indgår aktuelt socialoverlæge, socialrådgiver, psykolog og sekretær.
Personprofil
Vi forventer, at du er uddannet speciallæge i almen medicin. Du har en bred klinisk erfaring, erfaring med borgere i udsatte sociale positioner, herunder gerne kendskab til forbrug af rusmidler og behandling heraf samt kendskab til primærsektoren og socialmedicinsk arbejde.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.goedstrup.rm.dk eller ved at kontakte socialmedicinsk overlæge Anne Mette Fløe Hvass på anhvas@rm.dk eller telefon: 20429754
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, og der vil blive indhentet reference.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation som speciallæge i almen medicin.
Ansættelse fra 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 15.09. 2026. Der holdes løbende ansættelsessamtaler indtil den rette kandidat er fundet.
Stilling- og funktionsbeskrivelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk