Speciallæge i Blæreteam ved Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Urinvejskirurgi søger en omstillingsparat og samarbejdsstærk speciallæge med dagligt arbejde i vores blæreteam pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Stillingen retter sig mod en person der værdsætter en bred vifte af kliniske opgaver med ambulant aktivitet, vagtarbejde og blandet klinisk opgaveløsning som kerneopgaven. 

Som speciallæge i blæreteam bliver du en del af et fagligt velfunderet team, der varetager både basisurologi, specialiserede opgaver inden for blære- og peniskræft samt byder aktivt og ansvarligt ind i afdelingens samlede opgavepulje. 

Jobbeskrivelse

Urinvejskirurgi varetager en lang række højtspecialiserede funktioner. Afdelingen er delt i flere teams med høj, dedikeret faglighed.

Vi vægter samarbejdsevner og blikket for kollektivets opgaveløsning meget højt hos vores speciallæger og med et bredt og dybt kompetencefelt følger, at man er klar til at løfte et mangefacetteret ansvar og byde ind på mange slags kliniske opgaver. 

Vi sætter stor pris på fleksibilitet og evnen til at omstille sig.

Vi forventer ikke, at udvikling af dine operative kompetencer er højt prioriteret i de første år som speciallæge, men du vil varetage opgaver på dagkirurgi og på operationsgangen, hvor du løbende vil have mulighed for at tilegne dig volumen på mindre indgreb og kompetencer som assistent på de større indgreb.

Vi tager for givet, at du bidrager i udvikling og transformation til fremtidens sundhedsvæsen, hvor primærsektorens aktører og borgeren selv overtager en større del af de forløb der i dag er organiseret som hospitalsbesøg.

Som speciallæge i urinvejskirurgi skal du byde ind i

  • Fremsynet samarbejde med primærsektoren og de nye sundhedsråd
  • Faglig udvikling såvel mono- som tværfagligt til gavn for gode patientforløb
  • Uddannelse på tværs
  • Fokus på overgang til hybride kontaktformer og elektroniske løsninger til patientkontakt
  • Inklusion af patienter i kliniske forskningsprojekter og implementering af nyeste evidens
  • Det gode arbejdsmiljø 

Du ansættes som speciallæge og vil referere til en ledende overlæge i afdelingen. Du vil indgå i klinisk arbejde, i vagtarbejde, og du kan forvente udefunktion på vores matrikler i Horsens og Randers efter nærmere aftale og koordinering i teamet. Du kan få dagstjeneste til kl. 18.00 på udvalgte dage og varetage stuegangsfunktion i weekenden med skiftende interval.

Kvalifikationer

  • Du er speciallæge eller snarlig speciallæge.
  • Du er indstillet på tværfagligt samarbejde og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner såvel internt i afdelingen som ud mod samarbejdspartnere.
  • Du kan se dit arbejde basere sig på ordentlighed, fælles opgaveløsning og involvering.
  • Du understøtter forskning.
  • Du er inddragende.
  • Du er loyal og ønsker at være en del af den samlede gruppe af sundhedsprofessionelle i Urinvejskirurgi og have din daglige gang i blæreteamet.

En forudsætning er, at du er motiveret for patientnært arbejde i vores klinikker og afsnit på tværs i afdelingen med fokus på gode og smidige patientforløb med blik for patient- og pårørende inddragelse og patientoplevet tilfredshed.

Erfaring med peniscancer er ikke en forudsætning. Vi vil understøtte din oplæring i teamet med introduktion og relevant sparring efter behov. 

Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er kåret som Danmarks bedste hospital i 2024 og er samlet i én hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med den brede og højeste faglighed. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. På AUH møder vi hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde. 

Urinvejskirurgi er en af to urinvejskirurgiske afdelinger i Region Midt, hvor vi servicerer den østlige del af regionen. Vi har dedikerede medarbejdere, som bidrager med stor faglighed og engagement. Vi favner hele det urologiske speciale inklusive børneurinvejskirurgi og transplantationskirurgi.

Afdelingen er inddelt i 5 faglige teams inklusiv et børneteam. Urinvejskirurgi har mange snitflader og samarbejdspartnere internt, eksternt, tværregionalt og internationalt. Vores sengeafsnit har 29 senge, som rummer akutte -, ny-opererede - og palliationspatienter. Vi organiserer patientforløb på 60 klinikspor fordelt på 3 matrikler.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Stil ansøgningen og relevante bilag til afdelingsledelsen Urinvejskirurgi.

Ansøgeren bedømmes ud fra De 7 lægeroller.

Ansættelsen sker med hovedtjeneste ved Aarhus Universitetshospital, Urinvejskirurgi og med ambulant udetjeneste i Horsens eller Randers.

Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale.

Der er ansøgningsfrist den 1 januar 2026.

Funktionsbeskrivelse ses her

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Kristian Jakobsen på tlf. 2624 8583 og mail jakjak@rm.dk.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Speciallæge
Tiltrædelse: 01-03-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Urinvejskirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Jakob Kristian Jakobsen Cheflæge
Telefon (Primær kontakt): 2624 8583
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk