Har du lyst til at arbejde tæt sammen med og understøtte et team af dygtige medarbejdere og understøtte en stærk faglig praksis i afdelingen?
Vil du være med til at sikre sammenhæng mellem borgernære indsatser, borgers behov og aftaler med kommunerne – og være tovholder på dette samarbejde?
Kan du se dig selv i et tæt samarbejde med din afdelingsleder og agere bindeled mellem ledelse og medarbejdere?
Har du flair for systematik, overblik og struktur i dit arbejde?
Så er dette job måske lige noget for dig.
Vi er en afdeling, der lykkes med meget, fordi vi sætter en ære i at arbejde sammen som et hold om at skabe de bedst mulige rammer, der fremmer trivsel for borgerne i vores tilbud og for hinanden som kolleger.
Om Gødvad Botilbud
Gødvad Botilbud er målrettet voksne med autisme, hvis liv yderligere kompliceres af komorbide lidelser såsom angst, OCD, selvskade, ADHD, spiseforstyrrelse, bipolar lidelse og andet, der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Gødvad Botilbud er et døgndækket tilbud. Borgerne har brug for tæt støtte og vejledning i hverdagen og i livet generelt, så de udvikler de kompetencer, der gør dem i stand til at opnå øget selvstændighed. Målgruppen er kendetegnet ved et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed. Derudover har borgerne brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder, skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og udvikler kompetencer til et selvstændigt liv på den enkeltes præmisser. Gødvad Botilbud er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne. Vi arbejder med udgangspunkt i Specialområde Autismes fælles faglige fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren i fokus.
Hos os får du:
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:
Vi søger dig, der:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat, som udgangspunkt indtil 31. oktober 2027, men da vi er i gang med en udvidelse og i midten af 2027 står med endnu en afdeling, vil der være mulighed for en fastansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt aftaler om Ny Løn.
Rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist er 20. september 2026
Opstart 1. november 2026.
Send din ansøgning og CV i dag. I stedet for en ansøgning kan du også uploade en kort videopræsentation af dig selv som supplement til dit CV.
Få mere at vide
Er du nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Frohn på tlf. 23690993
Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk