Specialområde Autisme søger sundhedsfaglig koordinator til Botilbuddet Hinge

Vil du være med til at sikre de bedste rammer for sundhedsfaglig kvalitet, trivsel og udvikling? 
Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen for voksne med autisme og samtidig understøtte et fagligt stærkt fællesskab?

Hos Botilbuddet Hinge søger vi en engageret og fagligt velfunderet Sundhedsfaglig Koordinator, som brænder for at bringe det sundhedsfaglige blik i spil i den pædagogiske praksis.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe et trygt, specialiseret miljø, hvor borgernes individuelle behov og potentialer er i centrum. Hvis du har en struktureret og metodisk tilgang, vil være med til at sætte retning for de sundhedsfaglige indsatser og samtidig være en del af et reflekterende og udviklingsorienteret fællesskab – så kan dette være din nye arbejdsplads.

Hvem er vi?
Hinge er et tilbud til 16 borgere, der bor i nye, fritliggende AT-home boliger midt i den skønneste natur. Boligerne er særligt udviklet til målgruppen og giver mulighed for både skærmning og fællesskab – alt efter den enkeltes forudsætninger og ønsker. Aktuelt bor her 11 borgere med en løbende indflytning til de resterende boliger. 

Vores målgruppe er voksne med autisme, ofte normalt til højt begavede, men med indgribende udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, selvskadende/problemadfærd og/eller rusmiddelproblematikker. Nogle borgere er i risiko for eller underlagt retslige foranstaltninger, hvilket stiller krav til både faglighed og sikkerhed i hverdagen.

Som sundhedsfaglig koordinator bliver du en del af en ambitiøs afdeling, der arbejder ud fra Specialområde Autismes faglige fundament. Målet er en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, hvor borgeren altid er i centrum. Vi tror på, at aktivt medborgerskab og stærk tværfaglighed er afgørende for at skabe trivsel, udvikling og meningsfulde liv for vores borgere.

Om jobbet
Som sundhedsfaglig koordinator bliver du en nøgleperson i at sikre sundhedsfaglig kvalitet i Hinge. Du understøtter og kvalitetssikrer det sundhedsfaglige arbejde gennem vejledning, sparring og implementering af viden, instrukser og metoder. Det er naturligt for dig at være nysgerrig på andres perspektiver og skabe følgeskab gennem faglighed og dialog. Du er optaget af at sikre sammenhæng mellem sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser – og du går foran som rollemodel og kulturbærer, der bidrager til en reflekteret og udviklingsorienteret praksis.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At være sparringspartner for kolleger og bringe det sundhedsfaglige blik ind i indsatsen
  • Kvalitetssikring og vejledning i sundhedsfaglig dokumentation (Sensum/Sensum One)
  • Udarbejde, implementere og følge op på instrukser i E-dok
  • Funktion som UTH-nøgleperson og sagsbehandler i DSPD
  • Overordnet medicinansvar i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medicinansvarlige
  • Samarbejde med sundhedsfaglige koordinatorer og ledelse om at skabe sammenhæng mellem social- og sundhedsfaglige indsatser
  • Deltage i Specialområde Autismes sundhedsfaglige netværk og være bindeled til konsulenter i Kvalitet og Organisationskultur
  • Trives med at være den eneste sundhedsfaglige koordinator hos os – med god adgang til at række udefter sundhedsfaglige koordinatorkolleger i de andre afdelinger i Specialområde Autisme 
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som retspsykiatrien, kriminalforsorgen, praktiserende læger og kommuner fra hele landet
  • Samarbejder med afdelingernes sundheds- og medicinansvarlige, som kan understøtte dig i ovenstående opgaver.

For at få et indgående kendskab til målgruppen og borgerne, skal du forvente, at du også periodisk vil indgå i det nære bostøtte arbejde med borgerne. 

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring med voksne borgere med autisme og komorbiditet
  • Erfaring fra psykiatrien vil være en styrke i jobbet
  • Trives i rollen som nøgleperson og kan vejlede kolleger på tværs af fagligheder
  • Brænder for dit fagfelt, går til opgaven med faglig stolthed og har både hjertet og hjernen på rette sted, når du bringer din sundhedsfaglighed i spil
  • Har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering
  • Er god til at formidle og skabe læring hos kolleger
  • Er nysgerrig, refleksiv og kan balancere mellem at stille krav og skabe følgeskab
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger i komplekse situationer
  • Formår at skabe trygge, tillidsfulde og meningsfulde relationer til borgerne
  • Udviser ydmyghed og respekt for dine kollegers arbejde og tør være nysgerrig og undrende for at løfte kvaliteten i fællesskab. 
  • Har erfaring med den administrative del af arbejdet og gerne i it-systemet Sensum

Vi tilbyder dig

  • En attraktiv arbejdsplads, hvor vi med plads til idégenerering, kreativitet og faglig sparring skaber de bedste betingelser for både borgere og medarbejdere
  • En kultur præget af tillid, nysgerrighed og refleksion, der sikrer et fagligt bæredygtigt arbejdsfællesskab
  • En breddefaglig personalegruppe, hvor din sundhedsfaglige viden spiller en central rolle
  • Autismepilot-uddannelsen, som tilbydes alle fastansatte
  • Et team, der arbejder teambaseret og motiveres af flerfaglighed, dialog og samarbejde på tværs af fagligheder
  • Adgang til huskonsulenter (bl.a. psykologer og pædagogiske konsulenter) fra Autismefokus
  • Et tæt samarbejde med socialfaglige koordinatorer, medicinansvarlige og øvrige nøglepersoner i Specialområde Autisme
  • En grundig onboarding med introduktionsprogram og kompetencegivende kurser, så du trygt kan træde ind i koordinatorrollen
  • Mulighed for at blive en central del af vores proces mod at skabe Danmarks bedste arbejdsplads

Du kan forvente af din ledelse, at 

  • Vi prioriterer fællesskaber og tror på, at vi lykkes bedst, når vi spiller på samme hold.
  • Vi er nærværende, inddragende og ydmyge – og altid åbne for dialog.
  • Vi har grundlæggende tillid til hinandens kompetencer til at udføre opgaverne, og vi er derfor bevidste om, hvornår opgaven ”kalder på ledelse”. 
  • Vi har tillid til jeres kompetencer og er bevidste om, hvornår en opgave kalder på ledelse – og hvornår den bedst løses i fællesskab.
  • Vi finder kreative løsninger sammen og tror på, at flere perspektiver giver bedre resultater.
  • Vi tager arbejdet seriøst – men os selv lidt mindre seriøst, og vi lægger vægt på, at vi også skal have det sjovt sammen.
  • Et godt arbejdsmiljø er noget, vi alle bidrager til – vi prioriterer det, passer på det og styrker det i fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.

Vi bestræber os på at udarbejde en individuel arbejdsplan, som tager udgangspunkt i ansøgers ønsker og behov. Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer med arbejdstid i dagstimerne. Der må forventes arbejde på helligdage. 

Rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist torsdag den 24. september. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 29. september. 

Forventet opstart den 1. november 2025

Få mere at vide
Vi giver gerne en kop kaffe – ligesom du er velkommen til at kontakte vores nuværende Sundhedsfaglige Koordinator Kirsten Mortensen på telefon 61191056 eller afdelingsleder Line Noe Byskov på telefon 51320241.

Om specialområde Autisme 
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.  Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.    

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. 
 
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk  og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Hinge
Lokation: Tingskrivervej 37A, 8620, Kjellerup, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Line Noe Byskov Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 51320241
Kontakt: Sundhedsfaglig Koordinator Kirsten Mortensen
Telefon: 61191056
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk