Brænder du for recovery orienteret behandling, tidlig indsats og tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at gøre en forskel for unge mennesker med nydebuteret psykose? Så er det måske dig, vi søger til vores OPUS-team i Klinik 1, Regionshospitalet Gødstrup.
Vi søger en specialpsykolog til en fast stilling i OPUS-teamet med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.
OPUS-teamet tilbyder specialiseret behandling til unge med nydebuteret skizofreni, skizotypi eller skizoaffektiv lidelse. Vi søger en kollega, der ønsker at være en aktiv del af et engageret tværfagligt team med fokus på recovery, høj faglighed og helhedsorienteret behandling.
Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor.
Om OPUS-teamet
OPUS-teamet blev etableret den 1. juni 2025 og består af engagerede medarbejdere med fælles fokus på recovery, tidlig indsats og helhedsorienteret behandling.
Teamet er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykologer, specialpsykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretær. Vi lægger vægt på tæt samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet i behandlingen.
Dine opgaver
Som specialpsykolog og primærbehandler får du ansvar for egne patientforløb og bidrager samtidig med særlige psykologfaglige kompetencer i teamet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Behandlingen i OPUS omfatter blandt andet:
OPUS er først og fremmest en behandlingsenhed og ikke en udredningsenhed. Der vil derfor kun i begrænset omfang være egentlige udredningsopgaver. Til gengæld forventes du at bidrage med psykologfaglige vurderinger og testning, når der opstår behov for nærmere diagnostisk afklaring eller vurdering af patientens kognitive og socialkognitive funktioner.
Vi søger en specialpsykolog, der
Vi lægger vægt på, at du
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 40 24 01 83 eller OPUS-teamkoordinator Diana Thatt på tlf. 23 48 06 26.
Her kan du læse mere om OPUS som arbejdsplads.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. juli 2026.
Samtaler forventes afholdt den 7. juli 2026 om formiddagen.
Lidt mere om os
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.