Brænder du for det psykiatriske felt og for at arbejde med komplekse udrednings- og behandlingsopgaver i et stærkt tværfagligt miljø – så er det måske dig vi søger.
Vi søger en engageret og erfaren specialpsykolog til en fast stilling med tiltrædelse den 1. september 2025 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.
Om Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”, og vi lægger vægt på aktiv inddragelse af patienter og pårørende.
Ambulatoriet består af 10 specialiserede teams med hvert sit faglige fokus, som udreder og behandler patienter i Regionspsykiatrien Gødstrup. Her arbejder vi med individuelle forløb, gruppeterapi, psykoedukation, medicinsk behandling og tæt samarbejde med kommuner og pårørende.
Din rolle som specialpsykolog
Som specialpsykolog i Team for Psykoselidelser får du en central rolle i udredning og behandling. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udredning med fokus på psykopatologi og differentialdiagnostik
- Tilrettelæggelse af behandlingsforløb og udarbejdelse af behandlingsplaner
- Supervision og faglig sparring til kollegaer
- Undervisning af personale og ledelse af konferencer
- Bidrage til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i pakkeforløb
Du bliver derudover en del af et velfungerende team med en uformel omgangstone, høj faglighed og gensidig respekt mellem faggrupperne – samt en velfungerende monofaglig psykologgruppe med andre specialpsykologer, psykologer og SPU’er.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
- Et stærkt fagligt miljø med løbende sparring og supervision
- Fagligt fællesskab med organisationens øvrige specialpsykologer
- Grundig introduktion og mulighed for efteruddannelse
- Fleksibilitet i opgaveløsning og arbejdsform
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
Kommer du fra Aarhus, har du mulighed for at tage den direkte psykiatribus til og fra arbejde – sammen med kollegaer fra området. Du kan læse mere om psykiatribussen her.
Vi forestiller os, at du
- er specialpsykolog i psykiatri – eller autoriseret psykolog med relevant erfaring
- har interesse og erfaring med patienter med psykoselidelser
- bidrager aktivt til faglig udvikling og tværfaglig læring
- er nysgerrig, engageret og ansvarsbevidst
- trives i en hverdag med mangeartede opgaver og samarbejde på tværs
Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 4024 0183 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Er du blevet nysgerrig på mere?
Så kan du se vores intro-video ved at klikke på nedenstående billede:
Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Ambulatoriet som arbejdsplads ved at klikke her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 12. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afviklet løbende.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.