Specialområde Autisme søger nye kollegaer til botilbuddet Overbygård i Tørring
Er du en holdspiller – og brænder du for at samarbejde med mennesker med autisme?
Er du uddannet pædagog, ergoterapeut eller har en anden socialfaglig/sundhedsfaglig baggrund? Så er du måske vores nye kollega.
Vi lykkes med meget, fordi vi sætter en ære i at arbejde sammen som et hold om at skabe miljøer, der fremmer trivsel for vores borgere og for hinanden som kollegaer. Med udgangspunkt i det, er vores ambition at skabe rammer, der understøtter dannelse og selvstændighed - og en oplevelse af livskvalitet hos vores borgere.
Overbygård er en afdeling under Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme. Tilbuddet er målrettet voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser og med tillægsdiagnoser som bl.a. mental retardering, isolation, angst, ADHD, OCD mv. Dette kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø. Vi arbejder med udgangspunkt i Specialområde Autismes fælles faglige fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren i fokus.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med varierende arbejdstider i tidsrummet 7.30-22 på hverdage samt i weekender. Opstart hurtigst muligt.
Vi tilbyder:
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
Din profil:
Få mere at vide:
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Struve Andersen på tlf. 29 42 11 43.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Ansøgningsfrist
14. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag 18. juni.
Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.