AUH Innovation, Aarhus Universitetshospital
Er du studerende og vil prøve kræfter med sundhedsinnovation i praksis? Er du nysgerrig, analytisk og brænder du for at bidrage til konkrete løsninger, der gør en forskel for patienter og sundhedsprofessionelle? Så se med her!
AUH Innovation på Aarhus Universitetshospital søger en engageret studentermedhjælper med interesse for sundhedsøkonomi, sundhedsinnovation og sundhedsvæsenets udvikling.
Om os
Hos AUH Innovation arbejder vi for at gøre klinisk innovation til en integreret del af sundhedsvæsenet. Vores formål er at understøtte processen omkring behovsdrevet innovation, der skal styrke patientforløb og understøtte sundhedsprofessionelle i en kompleks hverdag. Hos os arbejder vi altid med patienten og klinikken i centrum.
Som studentermedhjælper bliver du en del af AUH Innovation, en tværfaglig afdeling bestående af 22 medarbejdere med kompetencer inden for innovation, forskning, forretningsudvikling og projektledelse. Samtidig bliver du en del af BETA.HEALTH®, en national innovationsplatform støttet af Novo Nordisk Fonden, der arbejder for at accelerere udviklingen af forskningsbaserede sundhedsløsninger på tværs af Danmarks universitetshospitaler og regioner.
Vi arbejder netværksbaseret og tæt sammen med kliniske afdelinger og eksterne partnere. Som kolleger sparrer vi med hinanden, udfordrer og støtter hinanden i at være ambitiøse, så vi kan bidrage til, at Aarhus Universitetshospital fortsat er blandt landets førende hospitaler. Og her har vi brug for din hjælp!
Vi søger nu en studentermedhjælper, der kan bidrage til analyser og vurderinger af innovationsprojekters sundhedsøkonomiske potentiale og impact.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et tværfagligt innovationsmiljø og arbejde tæt sammen med projektledere, forskere og kliniske projektteams.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår, tiltrædelse og ansøgning
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 12 timer ugentligt med fleksibilitet i ferie- og eksamensperioder. Timetallet er ikke fast og tilpasses i fællesskab løbende efter behov og opgaver.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til den gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af indskrivning på en aktuel bachelor- eller kandidatuddannelse.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 6. september 2026. Der afholdes fysiske samtaler d. 16.-18. september.
Forventet start: 30. september 2026 eller snarest derefter.
Du kan læse mere om afdelingen på AUH Innovations hjemmeside eller LinkedIn og BETA.HEALTHs hjemmeside og LinkedIn.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Sara Egsgaard Majidi på SAMAJI@rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.