Studentermedhjælper søges til meningsfulde opgaver med evidensbaserede kliniske retningslinjer i Aarhus eller Aalborg

Er du passioneret omkring evidensbaseret praksis og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet?
Har du sans for detaljer, styr på referencehåndtering og flair for dokumenthåndtering?
Så har vi et spændende tilbud til dig!


Som studentermedhjælper i en af kvalitetsenhederne under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut bliver du en vigtig del af arbejdet med at udvikle og vedligeholde kliniske retningslinjer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Opdatering og layout: Overføre eksisterende retningslinjer til ny skabelon og sikre et ensartet og opdateret layout.
  • Kvalitetssikring: Gennemgå og identificere eventuelle mangler samt sikre, at indholdet er opdateret. 
  • Referencehåndtering: Vedligeholde referencelister og sikre korrekt og opdateret litteraturhåndtering.
  • Databasevedligehold: Bidrage til ajourføring af referencedatabasen.
  • Kritisk vurdering: Anvende værktøjer som AGREE II og AMSTAR til vurdering af studier og kliniske retningslinjer.
  • Screening af titler/abstrakt i Covidence.
  • Systematiske litteratursøgninger: Udføre søgninger for retningslinjeforfattere.
  • Forefaldende opgaver: Hjælp i forbindelse med møder og andre ad hoc-opgaver.


Om dig
Vi søger studerende, der er cirka halvvejs i en relevant uddannelse som fx folkesundhedsvidenskab, medicin, sundhedsteknologi eller andre beslægtede sundheds- eller samfundsfaglige studier.
 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med litteratursøgning og referencehåndtering.
  • Har grundlæggende kendskab til medicinsk terminologi (en fordel, ikke et krav).
  • Er IT-kyndig og har interesse for evidensbaseret praksis og kvalitetsudvikling.
  • Er systematisk, detaljeorienteret og god til at overholde deadlines.
  • Trives i samarbejde og har en klar og konstruktiv kommunikationstil.

Du bliver en del af et engageret fagligt miljø med høj specialisering inden for evidensbaseret kvalitetsudvikling. Vi vægter et højt fagligt niveau, kollegial sparring og en uformel omgangstone, hvor der er plads til både fordybelse og humor.


Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 10 timer pr. uge, fortrinsvisT med fysisk fremmøde. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er med ansættelse i Region Midtjylland og med tjenestested enten i Aarhus eller i Aalborg, afhængigt af din bopæl og nærmere aftale.


Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via vores online-system senest søndag den 1. juni 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler i Aarhus torsdag den 12. juni 2025. Tiltrædelse er den 1. september 2025 eller snarest derefter. Du kan læse mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut her
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder og metodekonsulent Sasja Jul Håkonsen på mobil; 2478 6241

 

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut arbejder sammen med sundhedsvæsenet for, at patienter får udredning og behandling af høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet, og at alle får mest mulig sundhed for vores ressourcer. 
I fællesskab udvikler vi kvaliteten i sundhedsvæsenet gennem fire faglige indsatsområder:

  • Kliniske retningslinjer fungerer som beslutningsstøtte for klinisk sundhedspersonale, med det formål at sikre, at patienter modtager den mest effektive og optimale behandling 
  • Vurderinger af behandlingsformer og sundhedsteknologi sigter mod at optimere ressourceudnyttelsen ved at frigøre arbejdskraft og fjerne behandling, der ikke giver tilstrækkelig værdi 
  • Kliniske kvalitetsdatabaserer anvendes til at monitorere og udvikle behandlingskvaliteten på tværs af landet, med henblik på at identificere forbedringsområder og fremme høj og ensartet kvalitet 
  • Håndtering af utilsigtede hændelser er med til at skabe læring i sundhedsvæsenet. SundK har i maj 2025 overtaget ansvaret for Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Med 150 dedikerede medarbejdere fordelt på fire lokationer i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger, Studerende
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut
Afdeling:
SundK - Aarhus
Lokation: Hedeager 3, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Sasja Jul Håkonsen Cand.cur.
Telefon (Primær kontakt): 2478 6241
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk