Er du erfaren i arbejdet med booking i MidtEPJ, og har du lyst til at bidrage til udviklingen af Sundheds-It på Aarhus Universitetshospital? Vi søger en engageret og selvstændig Sundheds-It-konsulent til vores Booking Team. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Booking Team
Booking Teamet består af 4 personer. Vi er et team, der hjælper hinanden, deler viden og sammen skaber de bedste løsninger for hospitalet.
Booking Team beskæftiger sig primært med opgaver relateret til anvendelsen af booking i MidtEPJ og arbejder med at sikre optimal anvendelse af bookingfunktionalitet. Opgaverne løses i tæt samarbejde med øvrige kolleger i Sundheds-It.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Support og vejledning vedrørende bookingdelen af MidtEPJ
- Bistand ved konfiguration og vedligeholdelse af klinikkens bookingopsætning i MidtEPJ
- Optimering af klinikkernes bookingopsætning i systemet
- Deltagelse i projekter relateret til MidtEPJ
- Konsulentbistand og specialistviden i forbindelse med implementering og anvendelse af MidtEPJ
- Samarbejde med leverandør om udvikling af ny funktionalitet
- Repræsentation af AUH og Sundheds-It i regionale og lokale fora
Vi søger en kollega med
- Praktisk erfaring med anvendelsen af bookingdelen af MidtEPJ - herunder konfigurering
- Lyst til og erfaring med vedligeholdelse af bookingkonfigurationer og anvendelsesdrift
- Kendskab til kliniske arbejdsgange i sundhedsvæsenet
- Evne til at indtage forskellige konsulentroller som rådgivning, processtyring og forandringsledelse
- Stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Gode samarbejdsevner
- Evnen til at strukturere, planlægge og prioritere opgaver
- Fleksibilitet, loyalitet og en positiv tilgang til arbejdet
- En serviceorienteret tilgang og evnen til at arbejde selvstændigt, men altid med blik for fællesskabet
Vi kan tilbyde
- En afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og kollegialt miljø
- Muligheder for faglig og personlig udvikling
- Tværfagligt samarbejde med kolleger på AUH og regionalt
- Fleksibilitet i arbejdstiden (flekstidsordning)
- Indflydelse på planlægningen af arbejdsopgaver
- Mulighed for hjemmearbejde iht. retningslinje
Ansøgning.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til funktionsleder Simone Behr på tlf. 2466 0415.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 24. september 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.