Sundhedsfaglig kandidat søges til administrativ stilling ved Patologi på Regionshospitalet Viborg

Har du en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende? Har du uddannelse som bioanalytiker eller har kendskab til det bioanalytiske arbejdsfelt og meget gerne til patologi eller lignende? Har Så er du måske vores nye kollega? Vi søger en administrativ medarbejder til at understøtte ledelsen i deres opgave med at sikre en optimeret og transparent tilrettelæggelse af driften, baseret på rettidige og valide data samt effektive sagsgange og processer, som giver gode beslutninger til tiden. 

Stillingen
Patologi på Regionshospitalet Viborg har en stilling ledig til besættelse med tiltrædelse d. 1. april 2025 eller efter aftale. Stillingen er en nyoprettet fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge uden vagter. 

Vi forventer af dig
At du har en kandidat uddannelse, gerne indenfor Folkesundhedsvidenskab eller lignende. Du evner at søge og bearbejde data og statistik. Du er uddannet som bioanalytiker eller kender til/har interesse for det bioanalytiske arbejdsfelt og særligt på patologi. Du arbejder interesseret og engageret i din opgave, og du kan lide at fordybe dig. Du motiverer kollegaer med din energi og involvering i opgaverne. Du har gode samarbejdsevner, og formår at formidle din viden, samtidig er du god til at yde hjælp til kollegaer.

I din ansøgning er vi nysgerrige på at høre lidt om;

  • hvordan du tænker at anvende din faglighed i opgaverne, hvor har du styrker og hvor vil du møde udfordringer?
  • hvordan din evne til samarbejde og ansvarsbevidsthed kommer til udtryk?
  • hvordan du håndterer travlhed og forandringer?
  • hvordan din evne til at arbejde selvstændig med opgaverne viser sig?
  • og hvordan mærker din ledelse, at du er deres ledelsessupport?

Dine arbejdsopgaver:

  • Du vil foretage søgning og Dataudtræk fra Patologisystemet, BI og PGDB/SSRS vedr. blandt andet aktivitet, forløbstider og svartider.
  • Derudover kan der være sagsbehandling af samarbejdsaftaler med afdelinger på hospitalet samt andre hospitaler og privat hospitaler
  • Du har til opgave at hjælpe afdelingsledelsen med udredning af økonomi både generelt og ved udvalgte situationer. Ligesom afdelingsledelsen kan bede om hjælp til besvarelse af løbende forespørgsler vedr. udgiftsforbrug
  • Udarbejdelse af faktureringsgrundlag og opfølgning ift. uden-regionale indtægter fra opgaver eller projekter udført i Patologi i samspil med afdelingsledelsens sekretær.
  • Du vil sammen med afdelingens kvalitetskoordinator være tovholder på oversigt af forbedringsprojekter, og sikring af, at der arbejdes med projekterne, at de afsluttes og evalueres. Du skal være indstillet på at gennemfører forbedringsvejlederkurset fra HE Midts eget kursuskatalog. Du indgår fra tid til anden som Projektleder af tværfaglige projekter.
  • Du har den faglige viden til at kunne foretage sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om nye metoder, herunder udarbejdelse af MTV-rapporter, SWOT analyser m.m.
  • Du kan fungere som tovholder på udfærdigelse af udfærdigelse af godkendelsesprøvning af nyt udstyr.
  • Du udfærdiger det årlige apparaturansøgningsskema herunder indhentning af pris, og specifikation på ønsket apparatur.
  • Sammen med afdelingens kvalitetskoordinator har du opgaver i forbindelse med afdelingens akkreditering. Du deltager i afvikling af intern audit, ligesom du forventes at uddanne dig som auditør på DANAKs kursus.
  • Du har ansvar for at leverandørevaluering dokumenteres.
  • Du er tovholder for udarbejdelse af afdelingens årlige Ledelsesevaluering.

Om afdelingen
Vi er 65 ansatte, fordelt på 37 bioanalytikere, 14 speciallæger, 7 uddannelseslæger, 5 lægesekretærer, 2 kapelassistenter. Vi er med til at uddanne speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer. Afdelingen har en flad struktur, og er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø, hvor alle faggrupper bidrager til den fælles opgaveløsning og understøtter hinanden i at opnå høj faglig kvalitet.

Patologi, Hospitalsenhed Midts kerneopgave er at medvirke til, at kræftpakkeforløb, udredningsforløb og øvrige behandlinger effektueres med høj kvalitet og til rette tid. Vi har en vigtig rolle i at servicere og rådgive de kliniske afdelinger i Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup, samt de praktiserende læger og udvalgte speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder og i Skanderborg/Horsens området.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Chefbioanalytiker Pia Munch Riisgaard, mobil: 5116 2518 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest 20. januar 2026.
Ansættelsessamtaler vil foregå d. 23. januar 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger, Kontor og administration
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Patologi Viborg
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Pia Munch Riisgaard Chefbioanalytiker
Telefon (Primær kontakt): 51162518
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk