Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde i en specialiseret klinik og sub-akut enhed med høj faglighed og et rigtig godt tværfagligt miljø – så har du nu muligheden.
Der er tale om en nyoprettet fast fuldtidsstilling i en delt funktion mellem Klinik for Bipolar Sygdom og Enhed for Hurtig Ambulant Tid. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage.
Tiltrædelse er pr. 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Hvem er vi
Klinikken har ca. 55 medarbejdere ansat og er en ambulant klinik under Afdeling for Depression og Angst. Under den samlede klinik hører også Udredningsenheden.
Klinikken ledes af en oversygeplejerske og ledende overlæge.
Klinik for Bipolar Sygdom
Klinikken består af to tværfaglige teams, Bipolar Team 1 og 2, som har udrednings- og behandlingsopgaver til patienter med bipolar lidelse. Personalegruppen i de to teams udgøres af sygeplejersker/specialsygeplejersker, speciallæger/læger og specialpsykologer/psykologer.
I klinikken er der desuden ansat en socialrådgiver og fysioterapeut, som går på tværs af de to teams. Hvert team har en eller to teamkoordinatorer, som har et tæt samarbejde med klinikkens ledelse.
De to teams varetager indsatsen i forhold til patienter med såvel nydiagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Klinikken har et 2-årigt specialiseret udrednings- og behandlingstilbud (TIBIS/Tidlig indsats bipolar sygdom) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor fokus er på systematisk udredning og behandling. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk, psykologisk og sygeplejefaglig indsats, hvor pårørendeinddragelse og gruppe psykoedukation er vigtige elementer.
Enhed for Hurtig Ambulant Tid
Enhed for Hurtig Ambulant Tid (HAT) er en mindre enhed bestående af tre faste sygeplejersker i enten fuldtids eller delt funktion. Derudover er der fast tilknyttet speciallæger som varetager konferencer to gange dagligt.
Kerneopgaven er vurdering af subakutte psykiatriske tilstande, herunder suicidalrisiko mhp. at hindre symptomforværring og skabe smidige overgange til den videre behandling. Hurtige ambulante tider skal ses som et alternativ til indlæggelse med særlig fokus på hurtig vurdering af den aktuelle psykiske tilstand og sikring af tryghed i overgangsperiode. Hurtige ambulante tider er for patienter, der ikke allerede er i et åbent ambulant forløb i psykiatrien.
Der er gennem arbejdet i enheden en bred berøringsflade med samarbejdspartnere både internt i psykiatrien og eksternt i primær sektor. Teamet har et tæt samarbejde med Akut Psykiatri, som er en del af AUH's Fælles Akutmodtagelse.
Vi tilbyder
Dine arbejdsopgaver
Ønskede kvalifikationer
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Afdeling for Depression og Angst
Klinik for Bipolar Sygdom er en del af Afdeling for Depression og Angst (ADA). Medarbejderstaben i ADA omfatter ca. 600 fuldtidsstillinger fordelt på fire Sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og fem ambulante specialiserede klinikker. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Afdeling for Depression og Angst tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter medlidelser inden for det affektive spektrum, personlighedsforstyrrelser, PTSD og angstlidelser. Vi arbejdermed integrerede, medicinske og psykologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du ringe til ledende overlæge Sinne Eriksen +45 5195 1774, teamkoordinator og sygeplejerske i HAT Rikke Breum tlf.: +45 2367 6386, oversygeplejerske Line Stoltze Norlander tlf.: +45 2911 9139,
Ansøgningsfrist d. 3. september 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8. september 2026 i tidsrummet 9.00-13.00.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk