Sygeplejerske i Strandbakkehuset 1. juni 2023

En af vores gode kollegaer har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny god kollega - en sygeplejerske til 30-32 timer/uge fra 1. juni 2023 

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for arbejdet med palliation til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme.

Strandbakkehuset modtager børn og unge i alderen 0-18+ år fra hele Danmark. Vi har 4 familieenheder, hvor hele familien har mulighed for at blive indlagt, når der er behov for en specialiseret tværfaglig lindrende indsats. Indlæggelsestiden kan variere fra uger til måneder.

Opholdet i Strandbakkehuset kan have til formål at styrke familien til at overkomme hverdagen med et livstruet og/eller livsbegrænset sygt barn. Eller til formål at lindre barnet og hele familien i barnets sidste levetid. Den palliative indsats vil være målrettet såvel det syge barn som forældre og søskende.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for udviklingen af et højt specialiseret børne- og ungehospice, hvor børn, unge og familier er i centrum i et innovativt og udviklende miljø. Hvor respekt, tværfagligt samarbejde, faglighed, psykologisk tryghed, rummelighed, kreativitet, nærvær og åbenhed er nogle af nøgleordene.
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Helhedsorienteret sygepleje til børn, unge og deres familier. 
  • Kollegial sparring, vejledning og supervision. 
  • Høj grad af såvel medindflydelse som medansvar.

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Har pædiatrisk erfaring.
  • Er interesseret i og måske erfaring fra at arbejde med børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme, samt deres familier, med afsæt i familiecentreret sygepleje.
  • Er interesseret i og måske erfaring fra at arbejde med sorg og krise blandt børn, unge og deres familier.
  • Har høj faglighed og professionalisme, samt evner at omsætte teori til praksis – også i pressede situationer.
  • Tager ansvar for og bidrager til den faglige udvikling.
  • Er god til at bevare overblikket og håndtere uforudsete situationer.
  • Er lyttende og reflekterende, samt kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning. 
  • Ikke mindst lægger vi vægt på, at du har gode samarbejdsevner, kan prioritere og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen. 
  • Har styrke i kommunikation og dokumentation.

Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend i 12 timers vagter. 
I sommerperioden skal du være indstillet på at der er behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningen sendes elektronisk.

Ansøgningsfristen er d. 27.3.23, og samtaler afholdes d. 19.4.23

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til afdelingssygeplejerske Lisbeth Højer på tlf. 7841 3444 / 2876 5738.

Vi gør opmærksom på, at Strandbakkehuset er en røgfri arbejdsplads.

Mere information om Strandbakkehuset findes på vores hjemmeside www.strandbakkehuset.dk.

 

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-06-2023
Arbejdssted: Strandbakkehuset Børne- og ungehospice
Afdeling:
Strandbakkehuset
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Telefon: 78413444
Region Midtjylland, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg - Tlf.: 7841 0000, kontakt@regionmidtjylland.dk