Sygeplejerske med funktion som specialeansvaligt, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Aarhus universitetshospital

Brænder du for at udvikle sygeplejen? Er du faglig kompetent, engageret, initiativrig og udviklingsorienteret, så er det måske netop dig, vi søger til at styrke og udvikle sygeplejen i Akut psykiatri.  

Stillingen er på 37 timer ugentlig med besættelse 1. juli 2024 eller snarest derefter. 

Hvem er vi?

Akut Psykiatrisk Modtagelse er et modtagelses- og observationsafsnit, og er samtidig en integreret del af den samlede Akutafdeling på AUH. Denne består af skadestuen, Traumecenteret, Akut Voksenmodtagelse, Akut Børnemodtagelsen og Socialsygeplejerskerne.

Akut Psykiatrisk Modtagelse er den første af sin slags, idet at den som psykiatrisk enhed er en del af den samlede somatiske helhed. Det betyder, at vi som sygeplejersker har mulighed for at bevæge os både i det psykiatriske og somatiske felt.

Som sygeplejerske hos os har du den første kontakt til patienten. Det er din opgave, i samarbejde med en læge at identificere, vurdere og planlægge det videre behandlingsforløb for den enkelte patient.

Afsnittet er normeret til fem sengestuer med mulighed for observation og akut behandling i op til 48 timer.

I Akutafdelingen vægtes samarbejde på tværs af faggrupper og specialer højt, da der herigennem skabes de gode patientforløb. Dette sikrer, at den brede målgruppe af patienter får en individualiseret og specialiseret behandling.

Derfor inddrages ofte også relevante specialer eller kompetencer fra vores kolleger fra de øvrige afsnit i Akutmodtagelsen.

En forudsætning for et godt behandlingsforløb for mange af de patienter vi møder er også et tæt samarbejde med psykiatriens forskellige enheder.

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske som

  • har erfaring med udvikling, implementering og forbedringsarbejde
  • har et godt klinisk fundament inden for psykiatrisk sygepleje og gerne med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, eller med ønske om at erhverve sig denne på sigt
  • gerne erfaring fra somatisk afdeling, akut modtagelse o.l. Dette dog ikke et krav
  • er opsøgende på nyeste viden inden for psykiatrisk pleje og behandling
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • understøtter kompetenceudvikling af personalet i forhold til specialområdet. Herunder planlægning og udvikling af undervisning, supervision og sparring
  • fungerer som rollemodel i forhold til den kliniske sygepleje
  • i tæt samarbejde med afsnittets intro-oplæringsansvarlige og oversygeplejerske vil drive udvikling, implementering, forandringsprocesser og kompetenceudvikling i afsnittet
  • har mod på at varetage formidlings- og undervisningsopgaver internt og eksternt i Akutafdelingen 
  • vil være med til at udvikle en samarbejdskultur, hvor kapacitet og kompetencer kommer i spil til gavn for optimale patientforløb internt i Akutafdelingen og eksternt med vores øvrige samarbejdspartnere
  • har lyst og vilje til at sætte sit eget præg på funktionen.

Vi kan tilbyde

  • Minimum en ugentlig arbejdsdag til administrative specialeopgaver
  • Introduktion, der afvikles i samarbejde med oversygeplejersken, den udviklingsansvarlige sygeplejerske og akutafdelingens kliniske sygeplejespecialist
  • En udfordrende og spændende funktion med gode muligheder for at sætte sit eget præg
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig udvikling
  • Et dynamisk netværk og tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialeansvarlige
  • Månedlige møder med de øvrige specialeansvarlige i Akutafdelingen og ugentlig opfølgning og sparring med afsnittets oversygeplejerske
  • Et afsnit hvor medarbejdere og afsnitsledelsen vægter udvikling og forbedringsarbejde højt.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der gives tillæg for funktionen som specialeansvarlig. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest. 

Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. 

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. og 27. maj 2024.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Shanthi Kondrup på 2947 8238 eller på shankond@rm.dk 
 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-07-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Akutafdelingen
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Shanthi Kondrup Oversygeplejerske
Telefon: 2947 8238
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk