Sygeplejerske, Øjensygdomme, Regionshospitalet Gødstrup

 

Øjenspecialet, kunne det være noget for dig?

 

Hvis du tænker det, så har vi lige nu brug for en sygeplejerske på 37 timer pr. uge fra 1.oktober 2025.

 

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?

 

  • Vi elsker at arbejde med det lille øje – i det store speciale.
  • Vi arbejder udelukkende i dagtid og har fri aften, nat og i weekenden.
  • Der er variation i vores arbejdsopgaver med mulighed for opgaver i både klinik og på operationsgang
  • Vi arbejder tværfagligt i subspecialiserede teams i hverdagen, så de rigtige kompetencer anvendes. 
  • Der prioriteres tid til oplæring og introduktion. Der er mentorordning.
  • Vi har et højt patientflow, og vi hjælper hinanden på tværs af fagligheder.
  • At udvikle sine sygeplejefaglige kompetencer både i afdelingen og på øjenefteruddannelse.       

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Øjensygeplejerskernes arbejdsopgaver er spændende og varieret. Der er selvstændige sygeplejefunktioner i klinikken med anvendelse af en del teknisk udstyr. Som sygeplejerske assisterer man ved øjenoperationer og øjenbehandlinger. Man oplæres i at udføre udvalgte fotoundersøgelser i patientforløbet. 

Vi øger vores kirurgiske aktivitet særligt på grå stær-området, og flere læger og sygeplejersker skal derfor oplæres på operationsstuen.  

Implementeringen af Fundamentals Of Care (FOC) i afdelingen er godt på vej og under stadig udvikling, som giver så god mening og fokus på sygeplejen i de korte patientforløb. Vi ønsker at FOC bliver en fælles ramme for alle faggrupper, der har patientkontakt. 

 

I afdelingen er vi ca. 54 medarbejdere, sygeplejersker, læger, specialoptikere, ortoptist, sekretærer og medicinstuderende. Desuden har vi studerende indenfor stort set alle faggrupper. 

 

Vi lægger vægt på, at du 

  • Har en positiv tilgang til forandringer.
  • Er positiv og mødestabil - vi har brug for alle hver dag.
  • Er god til at kommunikere og samarbejde – er en loyal og god kollega.
  • Har flair for it, teknik og instrumentelle kompetencer.
  • Er robust og arbejdsom
  • Evt. interesseret i at indtræde som ny hygiejne nøgleperson 

 

Kan du som sygeplejerske se dig selv i ovenstående, så kontakt os eller kom forbi til en rundvisning. Er du ikke i tvivl – så send en ansøgning med det samme.

 

 

Om afdelingen

Øjensygdomme på Regionshospitalet Gødstrup udgør sammen med Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital Region Midtjyllands tilbud inden for øjenspecialet i hospitalsregi.

Afdelingen består af Øjenklinik og Øjenklinik for Nethindesygdomme samt Øjen Operation på Regionshospitalet Gødstrup og Øjenklinik i Center for Sundhed i Holstebro.

 

Vi modtager elektive og akutte patienter med henvisning fra praktiserende øjenlæge eller patienter, henvist internt fra Regionshospitalet Gødstrup og Viborg. Vi modtager fortrinsvis patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland, og de fleste undersøgelser, behandlinger og operationer i afdelingen varetages ambulant.

 

Du kan læse mere om Afdelingen for Øjensygdomme her: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/ojensygdomme/ eller følg os på facebook og instagram.

 

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte chefsygeplejerske Dorte Banner Pedersen på tlf. 29638960 eller mail  dorte.banner@rm.dk 

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse

 

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Du kan søge stillingen online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

 

Ansøgningsfrist d. 17. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 25.08 om eftermiddagen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Øjensygdomme
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Dorte Banner Pedersen Chefsygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 29638960
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk