Erfaren sygeplejerske til Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Til Retspsykiatrisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling AUH, søger vi en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at arbejde i en højt specialiseret og meningsfuld funktion. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Dette er en sjældent udbudt mulighed for at få indblik i og erfaring med det retspsykiatriske område. Klinikken står overfor at skulle varetage nye funktioner, bl.a. integreret dobbeltdiagnosebehandling.
Om Retspsykiatrisk Klinik:
Retspsykiatrisk Klinik modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på regionsfunktionsniveau for den østlige del af Region Midtjylland. I klinikken varetager vi blandt andet behandlingen af de mest komplicerede retspsykiatriske patienter med dom til behandling, og det er denne målgruppe sygeplejersken skal beskæftige sig med.
Du vil indgå i et større team bestående af speciallæger, specialpsykologer, specialsygeplejersker, socialrådgivere og lægesekretærer, der sammen varetager behandlingsopgaven for de retspsykiatriske patienter.
Vi søger en sygeplejerske, som:
Dine arbejdsopgaver:
Som sygeplejerske har man ansvaret for et antal patienter, hvor relationsorienteret arbejde er i centrum og brugen af de grundlæggende sygeplejefaglige værdier skal anvendes over for en ellers marginaliseret patientgruppe.
Klinikkens sygeplejersker ser patienterne såvel i klinikken i Skejby som hjemme hos patienten selv, eller der hvor det giver mening for patienten. Udover støttende samtaler, psykoedukation og medicinhåndtering deltager man som sygeplejerske i lægesamtaler, netværksmøder, koordinerer indsatsen med Tilsynsafdelingen fra Danmarks Fængsler, kommunen samt sengeafsnit i Skejby, Randers og eventuelt Horsens.
Du vil indgå i et tværfagligt sammensat team med mulighed for tæt kollegasparring, men hvor det samtidig forventes, at du tager selvstændige beslutninger.
I klinikken tilstræber vi at yde behandling og pleje af høj faglig standard. Vi har konferencer, hvor komplekse sager drøftes. Vi tilbyder en velfungerende sikkerhedskultur og kolleger med et stort fagligt engagement.
Vi tilbyder:
Praktiske oplysninger:
Timetal: 37 timer.
Tiltrædelse: 01. maj 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Region Midtjylland og den faglige organisation.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos oversygeplejerske Rasmus Sleimann på tlf. 6163 3143 eller ledende overlæge Kirsten Nitschke på tlf. 7847 2640.
Ansøgningsfrist søndag den 01. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 04. marts 2026.
Læs mere om Retspsykiatrisk Afdeling på AUH her:
Læs mere om Retspsykiatrisk Klinik her:
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.