Sygeplejerske søges pr. 1. juni 2026 til vikariat i OPUS, 37 timer, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til at prøve kræfter med en stilling som sygeplejerske i et team fyldt med fagligt dygtige kolleger? Så er det dig vi søger til et 14 måneders vikariat pr. 1. juni 2026 (eller efter aftale).

Om OPUS

OPUS er et specialiseret behandlingstilbud til unge i alderen 18-45 år med incident skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller skizoaffektiv psykose. Behandlingen kan vare i op til 2 år.

Som primærbehandler i OPUS bliver du case manager, og skal have det overordnede overblik over behandlingsforløbet og den primære kontakt til patienten, dennes netværk og samarbejdspartnere. Behandlingen i OPUS er recovery-orienteret, og der lægges vægt på den enkeltes ønsker og mål. Relationen til patienten er baseret på samarbejde.

Der behandles overvejende ud fra kognitive metoder. En del af behandlingen er organiseret i grupper såsom OPUS-grupper, psykoedukation for pårørende, flerfamiliegruppe m.m. En mindre del af gruppebehandlingen foregår sen eftermiddag/tidlig aften.

Geografisk dækker OPUS Århus og Samsø Kommune, og har p.t. ca. 150 patienter tilknyttet.

Dit arbejde vil bl.a. bestå af

  • Varetagelse af ambulante behandlingsforløb i samarbejde med dit team.
  • Opsøgende indsats, herunder hjemmebesøg.
  • Medicinadministration og depotgivning.
  • Pårørendearbejde, individuelt og i grupper.
  • Udstrakt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Gruppebehandling – enkelte grupper afholdes om aftenen.
  • Deltagelse i alarmløb efter grundig oplæring og sparring. 
  • En ugentlig arbejdsdag til kl. 18.00 (tirsdag eller onsdag).

Vi ønsker en sygeplejerske med

  • Psykiatrisk erfaring, gerne med psykosepatienter.
  • Erfaring med kognitive behandlingsmetoder samt behandling i grupper.
  • Gode evner til at etablere relationer med patienter, pårørende, samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
  • Lyst og evne til at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller med en fleksibel tilgang til det daglige samarbejde og opgaveløsning.

Vi tilbyder

  • Varierende arbejdsopgaver.
  • Et højt fagligt niveau og engagerede kolleger.
  • Tværfagligt miljø.
  • Indføring i principper og metoder for gruppebehandling.
  • Regelmæssig supervision.
  • Mulighed for deltagelse i kurser. 

Til stillingen hører også varetagelse af Psykiatriens Rådgivningstelefon

Denne funktion foregår som vagtarbejde hver 4. til 6. uge (fredag, lørdag og søndag). Konkret vil arbejdet bestå i at besvare opkald fra psykiatrisk rådgivningstelefon – en døgndækkende rådgivningstelefon, der modtager opkald fra hele Region Midt. 

Forinden vil man være oplært grundigt, og der er supervision omkring opgaven. 

Funktionen varetages i et sengeafsnit af hensyn til mulighed for sparring, men der vil ikke være deltagelse i afsnittets aktiviteter i øvrigt. Man starter først op ved rådgivningstelefonen, når man er godt introduceret til det ambulante arbejde i OPUS-Teamet.

Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser i Skejby udreder og behandler skizofreni, andre psykoser, demens, svær ADHD/ADD, svær autisme, udviklingshæmning og dobbeltdiagnoser hos voksne patienter. Afdelingen omfatter 3 sengeafsnit samt et afsnit med rehabiliterende pladser, to ambulatorier (Klinik 1 og Klinik 2) samt en forskningsafdeling.

Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser via vores hjemmeside: Hjemmesider for AFP til fagpersoner 

Om Klinik 2 

OPUS er en del af klinik 2. Foruden OPUS består klinikken af ADHD-teamet, der behandler patienter i pakkeforløb. Begge teams varetager regionsfunktion.

Yderligere er der tilknyttet en farmaceut, fysioterapeut, socialrådgiver, peer-medarbejder, et sekretariat og receptionen ved indgang K.

Du kan læse mere om Klinik 2 her: Psykiatrisk Klinik 2

Introduktion og kompetenceudvikling 

I psykiatrien prioriterer vi en tryg opstart og løbende udvikling. Vores Psykiatriakademi tilbyder struktureret introduktion og onboarding samt efteruddannelse målrettet din faggruppe. 

Se også funktionsbeskrivelsen

Ansættelsesforhold

Vikariatet er på fuld tid med tiltrædelse den 1. juni 2026 (eller efter aftale) og slutter 31.07.27.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Mandag den 6. april 2026.

Samtaler forventes afviklet: Onsdag den 15. april 2026.

Mere information
Du kan indhente yderligere information om stillingen hos oversygeplejerske Marianne Lauridsen: Mobil: +45 2112 8254. Mail: Mailau@rm.dk

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
AFP Klinik 2 - Klinik for skizofreni - OPUS
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lotte Brix Lægesekretær
Telefon (Primær kontakt): 2112 8254
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk