På Neurointensiv Rehabilitering foregår intensiv pleje og behandling samtidig med højt specialiseret neurorehabilitering i tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter til gavn for vores patienter. Vi er en god blanding af unge og erfarne og har derfor jævnligt barsler og samtidig fokus på seniorordninger. Vi prioriterer uddannelse i samspil med driften, hvilket afspejler sig i afdelingsundervisning for alle samt daglige middagskonferencer. Har du lyst til at arbejde på Neurointensiv Rehabilitering, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt og er en grundpille i alt, hvad vi gør. Så er det nu, du skal læse videre.
Om stillingen
Vi arbejder sammen om og har fokus på at værne om vores gode arbejdsmiljø, hvor den gode dialog er centralt.
Vi har et godt og velstruktureret introduktionsprogram, som strækker sig over 4-6 uger med følgeskab af 2 faste mentorer. Introduktionsprogrammet tager udgangspunkt i din faglige baggrund og behov.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter. Der er weekendvagt hver 3. weekend, forudsætningen for dette er, at man hver 2. arbejdsweekend har 12 timers vagter. Weekendvagt hver 4. weekend er også en mulighed, og så har man 12 timers vagter i alle sine arbejdsweekender.
Vi søger en sygeplejerske
- hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det dig, vi skal bruge.
Om Neurointensiv Rehabilitering
På Neurointensiv Rehabilitering har vi 4,5 sengepladser - heraf 4 Neurointensive Rehabiliteringspladser og 0,5 ortopædkir. intensiv plads.
På de 4 neurointensive rehabiliterings sengepladser modtages intensive patienter med erhvervet hjerneskade f.eks. efter traumer eller blødning. Patienterne er henvist til Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), og kommer her i tidlig fase for at modtage højt specialiseret neurorehabilitering samtidig med, at intensiv terapi foregår, dette i samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter fra RHN.
På den ortopædkir. intensiv sengeplads modtages ABCDE ustabile patienter fra ortopædkirurgisk afsnit.
Vi rykker desuden hele døgnet ud både til hjertelunge redning, da vi er en del af hjertestopteamet og rykker ud med Mobilt Akut Team på hele hospitalet.
Afsnittet uddanner sygeplejestuderende samt eksterne intensive kursister og har kliniske vejledere tilknyttet dette.
På Neurointensiv Rehabilitering har vi desuden to specialeansvarlige intensivsygeplejersker.
Se nærmere om vores afsnit Neurointensiv Rehabilitering tidligere kaldt Intensiv/NISA Intensiv/NISA i Silkeborg
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at komme på besøg hos os og se afsnittet, aftal nærmere ift. dette ved at kontakte Oversygeplejerske Mette Hoff på e-mail mettehof@rm.dk eller telefon 4578416659
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24-08-2025
Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. august 2025.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.