Drømmer du om en stilling i et elektiv og akut hjerteambulatorium, hvor der er mulighed for at kombinere kortidssygepleje med funktionen som klinisk vejler? Så har du en enestående mulighed nu.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at indgå i et tæt og udviklende samarbejde med klinikkernes nuværende kliniske vejleder. I Klinik 1 og 2 er der prioriteret med to kliniske vejledere, som i fællesskab varetager den kliniske vejlederfunktion og sikrer høj kvalitet i uddannelsen af sygeplejestuderende og elever. Du vil derfor blive en del af et stærkt fagligt makkerskab, hvor samarbejde, sparring og fælles udvikling af det kliniske læringsmiljø er centrale elementer.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart pr. 1. december 2026 eller snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men der er mulighed for weekendvagt hver 4. uge på et af Hjertesygdommes sengeafsnit.
Klinik 1 og 2 består af en akut klinik samt otte speciale klinikker. Vi har en dedikeret sygeplejegruppe med et højt fagligt engagement, god trivsel, kollegial omsorg og høj grad af arbejdsglæde.
Sygeplejerskerne i klinikken arbejder med vekslende opgaver med både ambulante og indlagte patienter i et tværfagligt samarbejde. Modtager patienter til kontrol af hjertet ved EKKO eller forbereder undersøgelser, så som arbejds-ekg, assistance til TEE, Pericardie- og pleuracentese. Yder omsorg, observerer og vurderer patienter under og efter undersøgelser og behandling. Der er også tilknyttet otte specialeklinikker med selvstændige sygeplejekonsultationer så som arv, lipid og Ak- Tromboseklinik, Børn GUCH, HCT m.m.
Vores hverdag kan være travl, men er også præget af et højt fagligt niveau, med mange drøftelser og sparringssituationer om patienterne. Desuden har vi et åbent, rummeligt og uhøjtideligt miljø med plads til alle. Ansvar, fleksibilitet, kollegial hjælpsomhed og en god portion humor er en selvfølge hos os.
Du finder opgaven som klinisk vejleder spændende og brænder for at løfte denne pædagogiske opgave i Klinik 1 og 2. Som klinisk vejleder tilrettelægger og koordinerer du de studerendes klinikforløb i afsnittet, varetager daglig vejledning/reflektionssamtaler med de studerende og elever og giver dem feedback på deres skriftlige arbejde. Du vil indgå i et tæt og støttende samarbejde med klinikkernes anden kliniske vejleder, de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, oversygeplejersken, de daglige vejledere samt de øvrige kliniske vejledere i Hjertesygdomme. Sammen har vi ansvaret for at skabe et attraktivt, sammenhængende og udviklende læringsmiljø for studerende og elever.
Vi søger en sygeplejerske, der
Vi kan tilbyde dig
Vi lægger vægt på
Har du lyst til at komme og besøge os og evt. følges med en sygeplejerske i Klinik 2, eller høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard på tlf. 4013 4510 eller på mail bernoe@rm.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Vi forventer at afvikle samtaler løbende.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk