Sygeplejerske søges til PTSD-enheden, Klinik for PTSD og Angst, AUH Psykiatri

Vi søger 1 sygeplejerske til PTSD- enheden der brænder for at arbejde i den ambulante psykiatri med traumatiserede flygtninge med PTSD

Enhed for PTSD er en del af Klinik for PTSD og Angst, som desuden omfatter Enhed for Angst og OCD samt Enhed for PTSD i Gødstrup. Klinikken hører under Afdeling for Depression og Angst, AUH.

Det er en fuldtidsstilling med start pr. 01.11.2025 eller efter nærmere aftale. 

Dine arbejdsopgaver og fokusområder vil omfatte:

  • Planlægning og varetagelse af individuelle stabiliserende forløb for patienter med PTSD, hvor tilstanden ofte er præget af komorbiditet.
  • Forløbende er baseret på en kognitiv tilgang. Herunder bl.a. fokus på psykoedukation med udgangspunkt i patientens situation og symptomer, konkrete mål for behandlingen og inddragelse af pårørende.
  • Tværfaglig koordination og tæt helhedsorienteret samarbejde i et team knyttet til patienten, der ud over dig kan bestå af psykolog, læge, fysioterapeut, socialrådgiver, pædagog og sekretærer.
  • Justering af og opfølgning på den medicinske behandling i samarbejde behandlingsansvarlig læge.
  • Udredning og screening for KRAM-faktorer samt opfølgning på somatisk udredning.

Vi tilbyder

  • Et spændende og givende job, hvor relationen er af afgørende betydning for at dit arbejde lykkes.
  • Et godt arbejdsmiljø i en tværfaglig klinik, hvor vi brænder for at gøre en forskel og levere et stykke arbejde af høj kvalitet. 
  • En sygeplejegruppe med otte omsorgsfulde og engagerede kollegaer, der er fagligt stolte, og brænder for udvikling af den psykiatriske sygepleje. Gruppen bærer præg af åbenhed for at tænke nyt, og holder af at sparre og dele med hinanden, og dermed udvikle sig som psykiatriske sygeplejersker. 
  • Et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer. Du vil få en mentor tilknyttet med planlagte samtaler i hver til hver anden uge i et halvt år eller længere, hvis du har behov for det.
  • Gode efteruddannelsesmuligheder. 
  • Månedlig supervision, faggruppemøder og metodemøder sammen med kolleger i klinikken. 

Vi ønsker

  • At du er autoriseret sygeplejerske med erfaring fra behandlingspsykiatrien.
  • At du kan planlægge selvstændige forløb i samarbejde med dit team
  • Gerne har erfaring i at arbejde med patienter med PTSD (dette er dog ikke et krav, da vi nok skal introducere dig til specialet).
  • At du er nysgerrig, udviklingsorienteret og åben. Både i forhold til den psykiatriske sygepleje og i forhold til de mangeartede problemstillinger vores patienter kommer med.
  • At du har erfaring med eller interesse i at arbejde med flygtninge og andre kulturer, da hovedparten af patienterne er traumatiserede flygtninge.
  • Har mod på at arbejde med tolke
  • At du kan møde patienterne med tålmodighed, ro og empati.
  • At du prioriterer faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt.
  • At du formår at varetage følsomme kommunikative opgaver.


Ansættelse sker i henhold til overenskomsten.

Ansøgningsfrist d. 4. september

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8. september

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikleder, psykolog Tue Hartmann 24605766 eller klinikleder, fysioterapeut Lene Nyboe 20158109 (lene.nyboe@ps.rm.dk).
 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
ADA Klinik for PTSD og Angst
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Tue Hartmann Ledende specialpsykolo
Telefon (Primær kontakt): 24605766
Kontakt: Lene Nyboe Jacobsen
Telefon: 20158109
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk