Kom og vær vores nye kollega på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk klinik
Vi søger en sygeplejerske, gerne med erfaring og viden inden for det kirurgiske speciale, stillingen er til besættelse fra 1/9-25 med 37 t/uge.
Normal arbejdstid fra mandag til fredag kl. 07.30 – 15.30
Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik er den eneste kæbekirurgiske klinik i Region Midt og har landsdelsfunktion inden for en række områder af det kæbekirurgiske speciale.
Som sygeplejerske i Kæbekirurgisk klinik anvender du både din generelle sygeplejefaglige kompetencer, samt specialespecifikke højtspecialiserede kompetencer.
Afdelingen har et engageret og kompetent personale med forskellige faggrupper herunder tandlæger, kæbekirurger, klinikassistenter, tandplejere, sygeplejersker og sekretærer. Vi arbejder med avanceret teknologi og udstyr til patientbehandling. Vi arbejder desuden med forskning og uddannelse og er uddannelsessted for sygeplejersker, specialtandlæger i kæbekirurgi, tandplejere og sundhedsadministrative koordinatorer (SAK).
Afdelingen består af 5 behandlingsklinikker og tre bøjleklinikker. Afdelingen har mange tætte samarbejdsrelationer med afdelinger internt på AUH, samt med eksterne samarbejdspartnere.
På nuværende tidspunkt har vi i sygeplejen fokus på vores sygepleje ambulatorium og implementering af referencerammen Fundamentals of Care.
Vi kan tilbyde:
En god introduktion og oplæring i specialet
Erfarne ansvarlige kolleger med stort engagement både fagligt og socialt
Et spændende job med vekslende arbejdsopgaver - en kombination af mindre operationer i lokal anæstesi – og ambulatoriearbejde
Stor faglig udfordring
En arbejdsplads hvor det gode patientforløb er højt prioriteret
Et tværfagligt arbejdsmiljø med kolleger, der brænder for specialet og med stor faglig kompetence, hvor vi kontinuerligt arbejder på at blive bedre sammen
Sparring og samarbejde – vi arbejder ofte i makkerpar, så du ikke er alene om patienterne
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
Lyst og interesse til at arbejde med kirurgisk sygepleje i en klinik
Kan trives i en travl hverdag, er fleksibel og omstillingsparat
Har et godt overblik og trives med varierende opgaver
Er beslutsom og kan bevare roen i akutte situationer
God til at skabe en relation til patienten på kort tid
Positiv og parat til nytænkning og forandring
Du skal besidde gode kommunikative egenskaber, være tillidsvækkende og skabe et anerkendende miljø
Gode samarbejdsevner og prioriterer tværfagligt samarbejde højt
Evner og lyst til at samarbejde med studerende fra alle faggrupper
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og ny løn.
Tiltrædelse 1/8-25
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
Oversygeplejerske Anette Thorsager Tlf.nr. 7846 2914/23882153. Mail: anetthor@rm.dk
Du kan også finde yderligere oplysninger om afdelingen på vores hjemmeside: www.kaebekir.auh.dk
Ansøgningsfrist d. 12 juni.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.