Vær med til at pleje, støtte og vejlede kvinder med sygdomme i underlivet.
Er du, ligesom os, optaget af kvinders liv og sundhed og vil du gerne give kvinder lige dét, de har brug for, menneskeligt såvel som fagligt?
Så er du måske netop den sygeplejerske, vi søger.
Vi kan tilbyde en fast stilling på fuld tid pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Stillingen er delt mellem Klinik for Bækkenbundslidelser og Afsnit for Kvindesygdomme med særligt fokus på kvinder med urogynækologiske problematikker og vulvalidelser.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
På Afsnit og Klinik for Kvindesygdomme behandler vi kvinder med benigne og onkologiske gynækologiske lidelser efter en høj faglig standard. Således vil du opleve, at vi favner både kortids- og langtidssygepleje, hvor det kirurgiske fylder en del.
Om afdelingen
Klinik for Bækkenbundslidelser
Klinik for Bækkenbundslidelser er en specialiseret enhed med samarbejde på tværs af Urinvejskirurgi, Mave-Tarm-Kirurgi, Fysioterapi, Børneurologi og Gynækologi.
I vores del af klinikken varetager vi udredning og behandling på både højtspecialiseret og regionsfunktionsniveau inden for urogynækologi og vulvalidelser, herunder vandladningsproblemer, nedsynkning i underlivet, hudsygdomme samt smertetilstande i underlivet.
Som sygeplejerske i Klinik for Bækkenbundslidelser, får du en central rolle i, at støtte kvinder gennem hele deres forløb.
Arbejdet i klinikken omfatter b.la.
Vi arbejder tværfagligt sammen med læger, lægesekretærer og fysioterapeuter - og har fokus på at udvikle sygeplejen, blandt andet gennem digitale løsninger i både det præ- og postoperative forløb.
Vi er derudover en afdeling, hvor udvikling og forskning er i højsædet, og vi er derfor åbne for dine ideer, viden og erfaring. Derfor ser vi gerne, at du har et interessefelt, som vi kan støtte op om. Brænder du fx særligt for dokumentation, patientundervisning, smertebehandling, sundhedsteknologi, hygiejne eller måske noget helt andet? Så hører vi gerne om det, for vi vil gerne understøtte udvikling af dine kompetencer og særlige talenter, for på den måde at kunne optimere vores sygepleje.
Afsnit for Kvindesygdomme
Vi behandler kvinder med både benigne og onkologiske gynækologiske lidelse og vi arbejder målrettet med at udvikle den kirurgiske sygepleje efter ERAS-principperne, med fokus på dokumentation, patientsikkerhed og kontinuerlig udvikling af vores praksis.
Som sygeplejerske hos os, arbejder du både i sengeafsnit med 16 senge og i klinikken – hvilket giver mulighed for at følge patientforløb hele vejen fra udredning til udskrivelse.
Vi er en engageret og blandet personalegruppe i alle aldre, med et stærkt sammenhold og et velfungerende læringsmiljø, hvor både studerende og nye kolleger får god støtte og sparring.
Som nyansat sygeplejerske tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, hvor du primært vil have dagvagter den første måned, og hvor du, så vidt muligt, vil følges med en erfaren sygeplejerske. Vores introduktionsansvarlige sygeplejerske vil i samarbejde med andre professioner tilrettelægge undervisningsforløb, så du kommer godt ind i de forskellige subspecialer fra start og du vil få grundig introduktion til Klinik for Bækkenbundslidelser. Det er vigtigt for os at understrege, at vores personalegruppe sætter en ære i at passe på hinanden, og der er altid en hjælpende hånd at finde – du kommer ikke til at stå alene med opgaver, du ikke er klar til.
Vi er en personalegruppe i alle aldre, hvilket giver en god dynamik og sparring. Vi har et godt og velfungerende læringsmiljø og bidrager alle til at både nye kolleger og studerende lærer mest muligt hos os.
Vi har skiftende vagter og arbejder hver 3. weekend (otte timers vagter). Vi tilstræber to-holdskift med dag/aften eller dag/nat hvis du foretrækker dette, frem for alle tre vagttyper. Vi kan derudover tilbyde tre ugers sammenhængende sommerferie samt fuldstændig helligdagsfri hver 2. jul og hver 2. påske.
Hvem er du?
Bliv en del af et fagligt stærkt fællesskab
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø, hvor vi passer på hinanden, deler viden og arbejder sammen for at skabe de bedste forløb for vores patienter.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bonna Segall på tlf. 3071 4552
Samtaler forventes afholdt i uge 26, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.