Sygeplejersker til Medicinsk klink for Lever-, Mave- og Tarm Sygdomme
Vi søger en sygeplejerske til et barsels vikariat på 37 timer pr. uge fra den 1. december 2025 – 31. oktober 2026. Du skal påregne at have ca. 5 weekendvagter på vores sengeafsnit pr år.
Medicinsk Lever-, Mave- og Tarm Sygdomme
Afdelingen er en intern medicinsk afdeling med specialer i hepatologi og gastroenterologi. Vores kerneopgave omfatter diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme i lever og mave-tarm kanalen. Afdelingen har landsdels- og højt specialiseret funktion bl.a. inden for komplicerede inflammatoriske tarmsygdomme, autoimmune leversygdomme, alkoholisk levercirrose, neuroendokrine tumor, Morbus Wilson, subakut og akut leversvigt. Desuden varetager klinikken efterbehandling og kontrol af levertransplanterede patienter, sjældne lever- og tarmsygdomme, samt Center of excellence for de neuroendokrine sygdomme.
Afdelingen varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.
Klinikken
Klinikken er præget af stor aktivitet og et højt fagligt niveau. Der er cirka 20 000 fremmøde kontakter årligt. Der er ansat 26 sygeplejersker. Alle arbejder både selvstændigt og i teams. Opgaverne er mangeartede, bl.a. at vejledede og oplærer patienter i sygdomshåndtering og behandling, assistere til sigmoideoskopi, administrer og giver infusioner/injektioner af diverse medicin og væsker, observation af patienter før og efter behandling samt sygeplejerske diagonse samtaler både telefonisk og ved fremmøde. Dagligt har vi et akut program som varetages af to sygeplejerske og en læge.
Klinikken kendetegnes ved et godt arbejdsklima, et stort fagligt engagement og en smittende humoristisk omgangsform. Desuden har klinikken et stabilt og erfarent personale, som har stor faglig indsigt.
Vi forventer at du
Vi kan tilbyde dig
Klinikken har et meget velfungerende introduktions og oplærings program. Din introduktion, både i klinikken og i sengeafsnittet, vil være individuelt tilpasset til dig, og hvad du måtte have med i din "erfaringsrygsæk". Du vil blive tilknyttet en mentor, som sammen med dig planlægger dit introduktionsforløb.
Nærmere oplysninger fås ved oversygeplejerske Rúna Hentze på 2012 2650. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43. Du har mulighed for at kontakte TR i Klinikken Sara Hyttel på mail: sarahytt@rm.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.